Annonce
Internationalt 8. nov. 2009 KL. 15.47

Fængslet journalist er ved godt helbred

De iranske myndigheder oplyser, at danske Niels Krogsgård har det godt.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Han har det godt.

Sådan lyder beskeden i dag fra de iranske myndigheder til den danske ambassade.

Den fængslede danske journaliststuderende Niels Krogsgård har siden onsdag været anholdt af de iranske myndigheder, efter at han sammen med sin studiekammerat Henrik Fallesen deltog i en demonstration i Teheran.

LÆS ARTIKELAmbassade leder efter anholdt dansker

Ifølge Charlotte Slente fra Udenrigsministeriet har de iranske myndigheder i dag oplyst, at Niels Krogsgård er ved godt helbred:

»Det er jo glædeligt, at Niels har det godt. De iranske myndigheder siger, at han får mad og drikke, og at han ikke lider overlast«.

»Vi ved fra nogle af de andre udenlandske journalister, der blev anholdt sammen med Niels, men nu er løsladt igen, at de også blev behandlet godt, så det glæder os at høre«, siger Charlotte Slente til politiken.dk

Ukendt fængsel
Til gengæld er det stadig ikke lykkedes de danske myndigheder at få at vide, hvor og i hvilket fængsel i Teheran Niels Krogsgård på femte dag sidder fængslet.

»Vi lægger stort pres på de iranske myndigheder for at kunne komme til at besøge Niels Krogsgård i fængslet, men vi har endnu ikke fået en besøgstilladelse. Vi håber dog på, at det vil ske snarest«, siger Charlotte Slente og fortsætter:

»De iranske myndigheder siger, at de er ved at undersøge Niels Krogsgårds betingelser for opholdet i Iran, og hvilke tilladelser og visum han har, før de vil beslutte, hvad der videre skal ske i sagen«, siger Charlotte Slente til politiken.dk

Ikke tilfredsstillende
Ifølge Charlotte Slente er det meget forskelligt, hvordan fængslingssager bliver behandlet rundt omkring i verden, og hun kan derfor ikke sige, hvornår der vil være nyt i sagen om Niels Krogsgård:

»Det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke har kunnet tale med Niels Krogsgård endnu«.

Charlotte Slente forklarer, at eftersom ambassadepersonalet ikke har kunnet besøge Niels Krogsgård i fængslet, er det uvist, i hvor høj grad han er informeret om de danske myndigheders forsøg på at komme i kontakt med ham.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer