Republikanerne og demokraterne har aldrig været længere fra hinanden i amerikansk politik.

Det understreger Senatets afstemning om sundhedsreformen i går: 60 stemte for, 39 stemte imod. Hver eneste demokrat bakkede op om reformen - hver eneste republikaner var imod.

Derfor skabte resultatet naturligvis glæde i den demokratiske lejr, hvorimod flere republikanske senatorer angreb reformen, som de ikke mener har opbakning hos det amerikanske folk.

»Denne debat skulle have endt med et lovforslag, der reformerede sundhedsvæsenet i USA. I stedet står vi nu med stemmer, der udelukkende følger partilinjerne, et par underbordsaftaler for at få aftalen i hus og en offentlighed, der er rasende«, siger den republikanske leder, senator Mitch McConnell fra Kentucky.

Udbredt modstand
Han siger til CNN, at mange af de mennesker, der stemte for, i virkeligheden slet ikke kan lide den.

»Der er udbredt modstand overfor dette skrummel. Kampen er ikke ovre«.

De amerikanske medier beskriver, hvordan stemningen hos demokraterne bar præg af lettelse over endelig at være nået så langt med en sundhedsreform.

»Denne morgens afstemning bringer os et skridt nærmere at gøre Ted Kennedys vision til virkelighed. Hvert eneste skridt i denne lange proces har været en enorm opgave«, sagde den demokratiske leder af Senatet, Harry Reid, med henvisning til den nyligt afdøde senator Edward Kennedy, der netop gjorde reform af sundhedsvæsenet til sin mærkesag.

Han understregede inden afstemningen, at sundhedsdebatten handler »om liv og død i USA«

»Det er et spørgsmål om moral, om rigtigt og forkert. Det handler om menneskelig lidelse. Og når vi får muligheden for at lindre disse lidelser, må vi gribe muligheden«.

Stadig arbejde tilbage
Demokraternes Harry Reid kritiserede republikanerne for det enstemmige nej med ordene:

»(…) For første gang i amerikansk historie har et politisk parti valgt at stå på sidelinjen i stedet for at medvirke til en omfattende – og i høj grad nødvendig – social forandring«.

Men selv om afstemningen er en stor sejr for Obama, er der endnu en masse, der skal falde på plads, før præsidentens centrale valgløfte er indfriet.

Det netop vedtagne forslag skal nu smeltes sammen med det forslag, som Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, har vedtaget.

Hjælp til 30 millioner fattige
Obama selv kaldte afstemningen historisk.

»Vi er utrolig tæt på at gøre sundhedsforsikring til en realitet i dette land. Vores udfordring nu er at gøre det arbejde færdigt«.

LÆS ARTIKEL Obama: Reformen er skelsættende

Ikke siden præsident Lyndon B. Johnson i 1965 oprettede institutionerne Medic Care og Medicaid, som giver støtte til fattige og ældre amerikanere uden sygeforsikring, er det lykkedes en amerikansk præsident at reformere sundhedsvæsenet.

Sundhedsreformen betyder blandt andet, at omkring 30 millioner fattige amerikanere vil blive omfattet af den offentlige sygesikring.

Reformen kommer ifølge demokraterne til at koste op imod 900 milliarder dollar svarende til cirka 4.692 milliarder kroner i løbet af de næste ti år.

LÆS ARTIKEL Ekspert om reform: Det bliver meget stort