Islands præsident nægter at underskrive aftale om tilbagebetaling til Storbritannien og Holland af gæld fra bankkrakket i 2008.

Det melder islandske medier, skriver Ritzau.

Præsidentens beslutning betyder, at loven træder i kraft, men at den trækkes tilbage igen, hvis et flertal af vælgerne ved en folkeafsteming stemmer 'Nej' til gældsaftalen.

Ifølge islands presse vil præsident Olafur Grimsson sende aftalen til afstemning så hurtigt som muligt.

Briter kræver afdrag
Afvisningen af at betale for Icesave-bankens kollaps vil gøre tingene meget sværere, har Storbritanniens finansminister Alistair Darling ellers advaret ifølge britiske medier.

Den britiske bankgarantifond var nødt til at træde ind for at redde de mange indskydere, der havde placeret deres opsparing på Icesave's højrentekonti.

Det fik briterne til at presse på for at få islændingene til at dække tabet i banken, der var ejet af Landsbanki. Blandt andet fastfrøs det britiske finansministerium islandske konti og besiddelser for at sikre, at nogle af pengene kunne hentes hjem igen til bankgarantifonden.

DOKUMENTATIONFinansministeriets meddelelse om indgrebet over for Islands banker (eksternt link - på engelsk)

Islands parlament, Altinget, har ellers indvilliget i at dække tabene for de hollandske og britiske bankkunder, der havde anbragt deres penge i den islandske bank Icesave.

En regning til islændingene på 26 milliarder kroner - svarende til henved 40 procent af landets bruttonationalprodukt eller 90.000 kroner for hver af de 320.000 indbyggere på øen.

ANALYSESådan gik Island fra succes til fiasko

Aftalen har imidlertid mødt stor modstand i den islandske befolkning.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har organisationen Indefence indsamlet over 61.000 underskrifter på et krav om, at landets præsident nedlægger veto mod aftalen.

Dermed har noget nær hver fjerde vælger sat sit navn på kravet om at få aftalen forelagt befolkningen.

LÆS ARTIKELIslændinge vil ikke betale for bankkollaps