Annonce
Internationalt 15. feb. 2010 KL. 09.18

For første gang: Somaliske pirater anmeldt til politiet

Dansk rederi er det første i verden, som anmelder pirater for kapring.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

For første gang har et rederi anmeldt somaliske pirater til politiet.

Det danske rederi Clipper Project har henvendt sig til dansk politis afdeling for organiseret kriminalitet med en anmeldelse af kapringen af skibet 'CEC Future' i 2008.

»Vi anmelder simpelthen, at vi er blevet afpresset«, siger Clipper Projects direktør, Per Gullestrup.

'CEC Future' blev kapret i november 2008 og frigivet efter 71 døgn for en løsesum på cirka 1,5 milloner dollar.

Piraterne er aldrig blevet fanget.

Det er måske det store gennembrud
Anmeldelsen kan vise sig at blive et internationalt juridisk gennembrud i kampen for at dæmme op for de mange piratangreb på handelsskibe ud for Somalia.

LÆS OGSÅPiratangreb ved Somalia sætter rekord

»Vi har ikke hørt om andre rederier, som efter at have udbetalt løsesum har anmeldt sagen til politiet«, siger Per Gullestrup fra Clipper.

Rederiet har været igennem et længerevarende juridisk forarbejde for at finde et anmeldelsesgrundlag i de vanskelige kapringssager.

Sagen om 'CEC Future' kompliceres af, at mange lande er involveret. Skibet sejlede under Bahama-flag, søfolkene kom fra forskellige nationer, piraterne var somaliske, kapringen foregik på internationalt farvand, og skibets operatør sidder i København.

LÆS BAGGRUNDAfsked fra pirater: Vi ses igen

Men netop i det sidste forhold, mener Clipperrederiet at have fundet et grundlag i den danske straffelov for at retsforfølge de somaliske pirater.

»Afpresning foregår over for skibets administration i København. Den økonomiske skade indtræder her i Danmark, og det betyder efter vores overbevisning, at man kan køre en sag her i landet«, siger Per Gullestrup.

Der er to gerningssteder
Det bliver bakket op af Birgit Feldtmann fra Syddansk Universitet, som er jurist og ekspert i pirateri.

»I afpresningssituationen sidder piraterne og ringer fra 'CEC Future', som befinder sig på åbent hav. Men piraterne ringer til Per Gullestrup i København, så gerningsstedet er både der, hvor truslen afsiges og der, hvor den modtages«, siger hun.

SE FOTO:Se billederne af pengeoverførslen til de somaliske pirater

Almindeligvis kræver dansk straffelov en dansk tilknytning, men Birgit Feldtmann siger, at et gerningssted godt kan være flere steder på én gang.

»Derfor mener jeg, at man kan køre en sag«, siger Birgit Feldtmann.

Det er en ubekvem sag
Men sagen kan vise sig at blive særdeles ubekvem for de danske myndigheder.

»Vi er lidt bekymret for, om det er en sag, man vil beskæftige sig med. Politiet er i forvejen presset, og det er ikke nogen nem sag«, siger Per Gullestrup.

LÆS OGSÅ Dansk reder: Skibe er selv ude om kapringer

»Men vi kan blandt andet fremlægge fotoidentifikation på to af piraterne, dna-materiale og fingeraftryk«, siger Per Gullestrup.

Nu skal piraterne så bare fanges
Det største problem bliver efterfølgende at fange de rigtige mennesker.

»Somalia har jo ikke et retssystem, hvor man kan henvende sig og få de her mennesker udleveret. Så jeg anser det ikke for realistisk på nuværende tidspunkt at se piraterne foran en dansk dommer«, siger Birgit Feldtmann.

LÆS OGSÅ Pirater: Jeres krigsskibe kan ikke gøre os noget

Hun peger dog på, at der er en åbenlys fordel ved at indlede en sag i Danmark, idet man kan få de pågældende somaliere efterlyst.

Det er ikke sket før.

»Det kræver, at der er et land, som har en sag og derpå efterlyser de sigtede internationalt. Så kan det pludselig blive interessant«, siger hun.

Det anslås, at omkring et hundrede pirater i øjeblikket afventer en retsforfølgelse i Kenya og andre lande i verden.

Danmark bør gå foran
Ifølge Birgit Feldtmann er de somaliske pirater, som sidder fængslet i Kenya, ikke anmeldt af nogle rederier men opbragt af internationale flådestyrker.

SE TVKom helt tæt på Somalias pirater

Herefter er de udleveret til Kenya efter international aftale, fordi ingen andre lande har villet tage en sag. Danmark har også indgået en udleveringsaftale med Kenya.

Det er problematisk, mener Birgit Feldtmann.

»Danmark har som søfartsnation en hel klar interesse i at kunne sejle på verdenshavene, og derfor bør Danmark også tage et ansvar for de sager, som man rent faktisk kan køre«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe