Med macheter dræbte muslimer i går flere hundreder kristne i en landsby i den nigerianske delstat Plateau.

Nu er det et spørgsmål om tid, før landets muslimer bliver ofre for en kristen hævnaktion. Det mener lektor ved Center for Afrika-studier, Niels Kastfelt, der har studeret Nigeria de sidste 30 år.

»Nu må man regne med, at kristne snart vil massakrere muslimer et eller andet sted i Plateau-staten«, siger Niels Kastfelt.

LÆS ARTIKELHundreder hugget ihjel i fælde

Ifølge Nigeria-eksperten vil en kristen hævnmassakre sandsynligvis finde sted inden for de næste to eller tre måneder.

Gårsdagens massakre er en del af en religiøs konflikt, som er spidset voldsomt til de seneste ti år.

Massakren var muslimsk hævnaktion
For to måneder siden blev mindst 300 mennesker hugget ihjel i en anden landsby nær Jos. Dengang var størstedelen af ofrene muslimer.

Massakren, som fandt sted i landsbyen Dogo Nahawa, fem kilometer syd for Jos i går, var ifølge Niels Kastfelt et udtryk for hævn.

»Der er ingen tvivl om, at det her er en hævnaktion for det, der skete i januar», siger Niels Kastfelt.

Størstedelen af massakrene og de religiøse konflikter har udspillet sig i Plateu og de omkringliggende centrale stater.

Midt imellem Nigerias muslimskdominerede nord og de kristne stater i syd.

De seneste ti år er der sket en voldsom radikalisering af landets to store religiøse grupper, der blandt andet skyldes manglende ressourcer.

Fattigdom skærper konflikten
Konflikten mellem muslimer og kristne handler først og fremmest om, hvem der skal eje Jos samt jorden og ressourcerne omkring Jos, fortæller Niels Kastfelt.

Og dem er der alt for stor konkurrence om. Befolkningen er vokset eksplosivt de senere år. Og med den fattigdommen.

På trods af en kæmpe olieproduktion lider nigerianerne under en stor og voksende social ulighed og fattigdom, som skærper den religiøse konflikt.

Ifølge Niels Kastfelt er en stor del af landets unge mænd meget parate til at gå ind i de religiøse kampe.

»Det er unge mænd uden fremtidsudsigter. Mange af dem har uddannet sig, men der er intet arbejde i landet«, fortæller Niels Kastfelt.

Religiøs intolerance splitter nigerianerne
Nigerianernes religiøse tilhørsforhold spiller en stor rolle for deres adgang til de knappe ressourcer.

Lokalregeringerne udsteder certifikater, der kategoriserer folk som indfødte eller tilflyttere. Uden et certifikat som indfødt kan nigerianerne hverken købe jord eller stemme.

I de stater, hvor magthaverne er kristne, har muslimerne meget svært at få udstedt et certifikat på at være indfødt.

Tidligere var landsbybefolkningerne langt mere blandede, men i dag flytter et stigende antal folk væk fra landsbyer, hvis ikke de deler religion med den dominerende gruppe i byen.

»Folk er simpelthen bange for at bo i landsbyer, hvor den dominerende gruppe tilhører et andet trossamfund«, siger Niels Kastfelt.

Niels Kastfelt, der har opholdt sig i landet mindst to gange årligt de sidste 30 år, husker tilbage på et Nigeria, hvor »tanken om at angribe hinanden på grund af religion var fuldstændig utænkelig«.

Før konflikten tilspidsede, oplevede han muslimer, der gik over og ønskede deres kristne naboer god jul, og kristne, der bød muslimer velkommen hjem, når de havde været på pilgrimsrejse til Mekka.

Men nu sætter voldelige angreb, kristne forbud mod moskeer og muslimske krav om at fjerne kirker dagsordenen i Nigeria.

Regeringen er passiv
Efter massakren i går indsatte regeringen militærpatruljer og erklærede Plateau-staten i undtagelsestilstand.

Men ifølge Niels Kastfelt er det langt fra nok til at dæmme op for konflikten.

Hvis problemerne skal løses, kræver det, at der indføres en politik, der er mindre religiøst diskriminerende.

Og det er hverken regeringen eller lokalpolitikerne interesserede i at blande sig i. Alle er fanget i et religiøst spil, mener Niels Kastfelt.

LÆS OGSÅForsvunden præsident er hjemme igen

Hvis den fungerende præsident, som er kristen, blander sig i konflikten i staten Plateau, vil den muslimske befolkning - uanset hvad præsidenten gør - opfatte det som om, det er til fordel for de kristne.

Det samme ville ske, hvis den nu sygemeldte muslimske præsident påtager sig konfliktløsningen, vurderer Nigeria-eksperten.

Efter massakren i 2008 nedsatte den nu sygemeldte muslimske præsident en kommission, der skulle undersøge sammenstødet mellem muslimer og kristne.

Initiativet blev mødt af voldsom modstand fra de kristne, der forventede, at den ville diskriminere de kristne.