Annonce
Internationalt 16. mar. 2010 KL. 14.25

Buspassager: Det var trykbølgen fra et sneskred, som væltede os

Redningsmandskabet er fremme ved norsk bus, som blev væltet af sneskred.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det var sandsynligvis trykbølgen fra et sneskred, som lidt over klokken 13 sendte en norsk rutebus ned i grøften med 20 passagerer om bord.

Det fortæller en af passagererne til norsk radio, NRK.

»Mange af os halvsov i bussen, da vi pludselig blev vækket af sne og vind overalt. Det ser ud til, at det var trykbølgen fra et sneskred, som ramte os. Vi var ikke direkte midt i skreddet«, siger Maria Berglund til NRK.

Redningsmandskab er nået frem til ulykkesstedet, og passagererne er alle uskadte.

LÆSLavine fejer bus af vejen

»Nu ligger bussen halvvejs nede i sneen i siden af vejen«, fortæller passagereren.

Kæmpede med trykbølgen
Maria Berglund fortæller, at chaufføren kæmpede med vindkræfterne fra trykbølgen for at holde bussen på vejen.

Skeskreddet skete ved en elv på den modsatte side af vejen, hvor bussen kørte, men trykbølgen var så stærk, at den blæste bussen af vejen.

»Vi fattede ikke helt, hvad der skete«, siger Maria Berglund til NRK.

»Men der gik ikke så mange sekunder, før vi forstod, at det var et sneskred. I begyndelsen var der anløb til lidt hysteri bagest i bussen«, beretter hun.

Passagererne er ude nu
Politiet bekræfter overfor den norske avis VG, at det næppe var selve lavinen, som ramte bussen, men snarere trykbølgen fra sneskredet.

»Bussen er sandsynligvis presset af vejen som følge af lufttrykket. Bussen har et stort vindfang«, siger indsatsleder Nils Erik Eggen til VG.

Sneskreddet skete 60-70 meter fra vejen, hvor bussen kørte. Ingen passagerer er kommet til skade.

I første omgang kunne passagererne ikke forlade bussen, fordi dørerne var blokeret af sne. Men de er nu hjulpet ud af en bagdør af redningsmandskabet.

Ny bus er på vej
En ny bus er på vej mod ulykkesstedet for at hjælpe de nødstedte.

Busselskabet Fjord 1 oplyser, at man vil tage en snak med alle passagererne for at sikre sig, at alle har det godt, inden de kører videre. Der er et tilbud om hjælp fra det lokale kriseteam.

Ifølge passagereren Maria Berglunds oplysninger til NRK foregår alt stille og fredeligt nu.

»Bussen ligger som sagt halvvejs begravet på siden. Men vejen er ikke lukket«, siger hun.

LÆS OGSÅEkstrem fare for laviner i Norge

Ifølge den norske Veitrafikksentralen var der ikke tale om noget stort sneskred, oplyser VG.

Ulykken skete i Våtnedalen, som har bratte fjeldsider. Der er faldet sne for nylig.

Dalen er berygtet for stærke fønvinde. Der er varsel om fare for sneskred en række steder i Norge i øjeblikket.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer