Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 31. maj. 2010 KL. 08.08 opdateret 31. maj. 2010 KL. 09.39

Israelsk minister: »Billederne er bestemt ikke behagelige«

Tyrkiets udenrigsminister kræver omgående en forklaring fra Israel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Billederne er bestemt ikke behagelige. Jeg kan kun beklage disse dødsfald«.

Sådan lyder meldingen fra et medlem af den israelske regering, Binyamin Ben-Eliezer, der er handels- og industriminister, ifølge Israels militær radio.

Meldingen kommer i kølvandet på, at den israelske flåde har angrebet seks skibe med flere hundrede aktivister om bord. Skibene var på vej til Gaza med omkring 10.000 ton nødhjælp.

LÆS MEREIsrael dræber nødhjælpsaktivister i blodigt søslag ud for Gaza

Ved angrebet blev flere personer dræbt. Det er endnu usikkert, hvor mange det drejer sig om. Der har været meldinger om helt op til 16 dræbte. Men seneste melding fra den tyrkiske udenrigsminster lyder på 2 dræbte og 30 sårede. Den israelske hær siger, at mindst ti pro-palæstinensiske aktivister er blevet dræbt.

Skibskonvojen ledes af et tyrkisk fartøj med 600 aktivister om bord. Aktivisterne ønsker at bryde den israelske blokade af Gaza.

Kræver forklaring af Israel
Den tyrkiske udenrigsminister betegner angrebet som »uacceptabelt« og han forlanger omgående at Israel kommer med en forklaring. Tyrkiet påpeger, at Israel med angrebet bryder internationale love og derfor må påtage sig de konsekvenser der følger af sådanne handlinger.