I en tid med krisepakker og spareplaner kan det synes håbløst at tilføre 1,5 milliarder kroner til forsvarsbudgettet.

Det er ikke desto mindre, hvad Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i dag vil bede forsvarsalliancens 28 forsvarsministre om for at udvide Nato's eksisterende planer om et missilskjold.

»Finanskrisen har sat et enormt pres på forsvarsbudgetter i alle Nato-landene«, siger den danske generalsekretær på et pressemøde i Bruxelles.

Han fastholder omvendt, at merudgiften for at udvide missilskjoldet til at inkludere alle 900 millioner borgere i Nato's medlemslande er »meget lav«.

Nato og USA vil sammensmelte missilskjold
Nato og USA - der er Nato's vigtigste medlem - har igennem flere år arbejdet på hver sin plan for opsætningen af et missilskjold.

Natos missilskjold har primært haft til formål at beskytte Nato-styrkerne, der er på missioner i udlandet, mens det amerikanske missilskjold har haft til formål at beskytte den amerikanske civilbefolkning mod missiler rettet mod USA.

Planen er udvide den amerikanske beredskab til hele Nato-området.

Regningen på 1,5 milliarder kroner drejer sig om den ekstraudgift, som udvidelsen af Natos nuværende missilforsvarsplaner, vil få. Dertil kommer de enorme udgifter, som landene hver skal betale for at opsætte det nødvendige materiel samt de våben, der skal skyde eventuelle missiler ned.

Truslen kommer fra Iran
Anders Fogh Rasmussen peger på, at alliancen er udsat for en »stigende missiltrussel«.

Han peger på Iran som et af de lande, hvorfra truslen mod særligt europæiske borgere kommer fra.

»Det er faktum, baseret på offentlige tilgængelige oplysninger fra de iranske myndigheder, at Iran har missilteknologi til rådighed, som har en rækkevidde, der gør det muligt at ramme mål i Europa«, siger generalsekretæren.

Samarbejde med Rusland
Fogh har tidligere lagt op til, at Nato skal arbejde tættere sammen med Rusland om missilforsvar.

LÆS ARTIKELFogh: Nato og Rusland skal dele missiler

Efter afslutningen på den kolde krig er Natos tidligere hovedfjende nu på vej ind i varmen som den primære allierede - foruden EU.

Et tættere samarbejde med Rusland blev af den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine K. Albright fremhævet som en af Natos vigtigste prioriteringer i de kommende år, da hun i sidste måned præsenterede en særlig nedsat ekspertkomités bud på Natos fremtidige strategiske koncept.

Slankning af Natos budgetter
For at gøre plads i budgettet har Nato planer om en voldsom slankning af Natos administrative udgifter.

Fogh sagde på sit månedlige pressemøde i mandags, at en gennemgang af budgettet har vist, at der kan spares omkring 11 milliarder kroner.

Nato har for øjeblikket store lommesmerter. Det skyldes ikke mindst, at Nato fortsat har omkring 100.000 mand i Afghanistan samt en større træningsenhed, der skal hjælpe med at opbygge det afghanske militær og politi.

Samtidig er der knap 10.000 Nato-soldater udstationeret i Kosova under FN-mandat og adskillige krigsskibe, der patruljerer i Middelhavet og i Adenbugten, hvor somaliske pirater har hærget i de seneste år.

Desuden er Nato i færd med at udvide sine aktiviteter til også at inkludere eksempelvis forsvar imod angreb på infrastrukturen, elektronisk krigsførelse, terrorisme og pirateri.

LÆS ARTIKELNato skal bekæmpe cyber-angreb og terrorisme

Regeringslederne skal tage stilling til udvidelsen af missilforsvaret på Nato-topmøde i Lissabon i november.

Den danske forsvarsminister har tidligere udtryk støtte til planerne.