Torsdagens terrorangreb i Barcelona var forfærdeligt, forargeligt og frygtfremkaldende. Men overraskende? Nej, desværre ikke.
Det var det syvende terrorangreb udført med køretøj på godt et år i Europa. På sociale medier har kun få mennesker udskiftet deres profilbilleder med det spanske eller catalanske flag, og man skal lede længe efter 'yo soy Barcelona'-opdateringer på Facebook.


























