Debatten om SU har for alvor taget fart, og flere ungdomsbevægelser går på gaden for at vise deres utilfredshed. Det skal de naturligvis have lov til, men det betyder ikke, at de gør det rigtige. For vi unge må nogle gange også kigge ud over vores egen næsetip og tage hensyn til resten af samfundet.

Når ungdomsbevægelserne bruger en retorik, hvor de repræsenterer hele ungdommen, er det ikke blot forkert, men også nedværdigende for os, der er uenige, men alligevel skal stå på mål for deres krav. Jeg vil ikke repræsenteres af en gruppe unge, der mener, at SU’en er hellig, og vil forsvare dens eksistens og udvidelse til det sidste.