Anders Samuelsen er vred på den svenske regering over manglende opbakning til at lande EU-agentur i København.
Foto: Gian Ehrenzeller/AP

Anders Samuelsen er vred på den svenske regering over manglende opbakning til at lande EU-agentur i København.

Internationalt

Vred Samuelsen efter EU-afstemning: »Svenskerne svigter - deres adfærd er ikke normal«

Danmark trak nitten i EU-agenturrokaden, som måtte afgøres ved lodtrækning. Slagsmålet udløser dansk-svensk skænderi.

Internationalt

Udenrigsminister Anders Samuelsen gjorde ingen forsøg på at skjule sin vrede over den svenske regering, da det mandag aften stod klart, at det ikke lykkedes Danmark at skaffe Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til København.

Svenskerne havde ifølge Anders Samuelsen ikke stemt på Danmark i den hemmelige afstemning i Bruxelles.

»Jeg er noget skuffet over svenskerne. Svenskerne svigter på mange felter i dag. Det gør de i forhold til det nordiske samarbejde«, sagde han efter mødet.

Samuelsen kunne ikke forstå, hvorfor svenskerne ikke ville støtte et bud, som også kunne komme Skåneregionen til gode økonomisk. Svenskernes adfærd var ikke »normal«, sagde udenrigsministeren og tilføjede at det kunne få »konsekvenser« for samarbejdet over Øresund.

Svenskerne forstår ikke kritikken

Fravalget af København skete efter en afstemning i bedste Melodi Grand Prix-stil blandt EU-lederne, som hver skulle fordele 6 point til deres tre favoritter.

Danmark gik videre til anden afstemningsrunde med 20 stemmer sammen med Milano og Amsterdam, der fik henholdsvis 25 og 20 stemmer i første runde. I anden runde, hvor EU-lederne kun havde én stemme, fik København 5 stemmer, mens Milano fik 12 og Amsterdam 9. I tredje runde blev det uafgjort 13-13, og så måtte det afgøres ved lodtrækning. Her vandt Amsterdam.

Den svenske EU-minister Ann Linde stiller sig uforstående over den danske kritik. Hun siger, at Sverige, som også bød på EMA med Stockholm som kandidatby, har stemt ud fra faglige overvejelser om problemfri videreførelse af EMA’s arbejde. Ann Linde undrer sig over den danske udenrigsministers udtalelse:

»Det er vældigt synd, og en ærgerlig udtalelse. Men jeg kan forstå, at København er meget skuffede, ligesom vi er skuffede over, at vi ikke vandt. Men naturligvis kommer vi også fremover til at have udmærkede relationer mellem Sverige og Danmark«, sagde Ann Linde efter mødet til danske og svenske journalister.

Anledningen til agenturrokaden er Brexit i april 2019, og mandag fandt også Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) et nyt hjem. Det havnede i Paris – i øvrigt også efter lodtrækning, da både Paris og Dublin endte med 13 stemmer i tredje afstemningsrunde. Dermed blev der heller ikke i denne omgang rettet op på den ulige geografiske spredning af agenturer i EU, hvor særligt de nyere medlemslande føler sig forfordelt.

EU har forsøgt mere faglig tilgang

Danmark havde blandt andet lokket med at betale 20 års udgifter til husleje, ejendomsskatter, el, vand og varme for EMA i Copenhagen Towers. Regeringen opgjorde regningen på 1,7 milliarder kroner over 20 år. Nu bliver udgifterne til Copenhagen Towers ’kun’ de 49 millioner kroner som er brugt til at forhåndsreservere de knap 26.000 kvadratmeter.

Den danske regering har vurderet, at det ville være en god forretning at huse EMA, men der findes ingen eksakte regnestykker bag denne vurdering, fortalte Jyllands-Posten forleden. Og værdien er svær at fastslå, fortæller Ellen Vos, der er professor i EU-ret ved Maastricht Universitet og ekspert i EU-agenturer.

»Der er ikke lavet forskning i de økonomiske effekter af at huse et EU-agentur. Men det er åbenlyst at et agentur som EU’s lægemiddelagentur vil bidrage til den lokale økonomi i værtsbyen«, siger Ellen Vos.

Med 900 ansatte vil lægemiddelagenturet i sig selv bidrage til økonomien, og der er en række sideeffekter. Eksempelvis foretager EMA 30.000 hotelbookinger om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EU har tidligere oplevet uværdige politiske hundeslagsmål om agenturplacering, hvor politiske studehandler har trumfet faglige behov.

Men denne gang har EU forsøgt sig med en mere faglig baseret tilgang. Der er opstillet en række objektive kriterier, som kandidatbyerne skal leve op til; indflytningsklare kontorer, tilstedeværelse af internationale skoler, jobmuligheder for medrejsende ægtefæller, problemfri videreførelse af agenturets arbejde og geografisk spredning af agenturer over EU.

Professor Ellen Vos mener, at den nye tilgang er et skridt fremad.

»Der er kommet en grad af rationalitet ind i diskussionerne. Men man kan se fra de seneste ugers pressedækning med eksempler på studehandler, at rationaliteten er forsvundet noget igen. Kommissionen kunne godt have gjort mere ud af vurdere de forskellige kandidatbyer i stedet for bare at opliste nogle kriterier. Men politik er politik«, siger Ellen Vos.

Der har blandt andet været forlydender om, at kandidatlande har tilbudt alt fra topposter i agenturer til at udstationere soldater ved grænsen til Rusland som modydelse for stemmer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce