Den 25. august 1944 - dagen, hvor Paris blev befriet - gik tyske soldater gennem landsbyen Maillé og dræbte alle, de mødte.

Småbørn fik skåret halsen over, mødre og fædre blev skudt ned eller brændt ihjel i byen, der ligger 260 kilometer nordvest for Paris.

124 mennesker blev myrdet, blandt dem 44 børn. Det yngste offer var blot tre måneder gammel.

Efterforskning af krigsforbrydelse indledt
Nu er en tysk anklager gået i gang med at undersøge massakren i håb om at få placeret et ansvar for ugerningen.

I 1952 dømte retten i Bordeaux en tysk officer, Gustav Schlüter, for krigsforbrydelsen, men han levede i Tyskland i sikkerhed mod retsforfølgelsen.

Manden døde i forbundsrepublikken i 1965 uden at være blevet straffet for sin rolle i sagen, selv om den ved Nürnbergdomstolen var blevet stemplet som en krigsforbrydelse.

Anklager undskylder
Imidlertid er de tyske myndigheder gået i gang med at efterforske sagen.

En anklager fra Dortmund er taget til Maillé for at tale med overlevende og lede efter dokumenter om blodbadet.

»Jeg skammer mig over, hvad tyskerne gjorde her og jeg undskylder«, siger anklageren, Ulrich Maass, ifølge nyhedsbureauet AP.

Ofre så familiemedlemmer blive myrdet
Men for de mennesker, der mistede søskende og forældre, kommer den tyske beklagelse alt, alt for sent.

»Jeg så dem skære halsen på min 20 måneder gamle bror over. Og jeg så dem slå min mor ihjel på tæt hold. Jeg vil aldrig tilgive. Denne undersøgelse kommer for sent«, siger Mauricette Garnier, der var ni år, da tyskerne slog til mod landsbyens beboere.

Overlevende så sine børn dø
Beretningerne fra Maillé, som refereres i britiske medier, taler deres tydelige sprog.

I et vidneudsagn, der blev taget kort efter massakren, beskrev en ung mor dagen. Hun var sammen med sin toårige søn Jean, sin fire år gamle datter Annie og sin mor og bedstemor i byen, da det gik løs.

Tre soldater spadserede ind i hendes butik og åbnede ild.

»En kugle snittede min læbe og rev Jeans arm af og sårede ham i benet. Jeg faldt sammen på gulvet og lod som om, jeg var død, mens soldaterne ladede deres våben igen. De skød Annie«, forklarede hun.

Udåndede langsomt
Da soldaterne gik, lagde den unge mor sin hårdt sårede søn på et forklæde.

»Han græd meget i begyndelsen, men efterhånden, som han mistede blod, blev gråden mere og mere spag«, sagde hun efter det tyske angreb.

Tyskerne var gået til angreb fra morgenstunden. Ved middagstid trak de sig ud af byen og begyndte i stedet at bombardere den med kanoner. Til sidst stod kun kirken og den lokale café tilbage.

Hævnangreb mod byer
Massakren i Maillé var blot et af flere hævnangreb mod hele landsbyer inden for de områder i Europa, tyskerne havde erobret.

Blandt de bedst kendte eksempler på tyske krigsforbrydelser mod hele byer er Oradour-sur-Glane, der blev jævnet med jorden den 10. juni 1944.

207 børn, 245 kvinder og 190 mænd blev myrdet i en aktion, gennemført af en SS-enhed som hævn for frihedskæmper-aktiviteter i området.

Lidices beboere udryddet
Også den tjekkiske by Lidice blev udraderet, da tyske enheder den 10. juni 1942 henrettede 172 mænd og 7 kvinder fra byen og sendte de øvrige børn og kvinder i koncentrationslejre, hvor en stod del døde i gaskamrene.

Bagefter brændte tyskerne husene af og sprængte ruinerne i luften.

Aktionen var en hævn over tjekkiske modstandsfolks vellykkede attentat mod Reinhard Heydrich, en central person i jødeudryddelserne og på tidspunktet for sin død såkaldt rigsprotektor for Tjekkiet.