Der er disharmonier i folkehjemmet på den anden side af Øresund. I en EU-rapport, som Politiken bragte onsdag, var Sverige udpeget som et af de fem lande, hvor antisemitismen vokset mest siden år 2000. Samme konklusion om voksende antisemitisme er forskerne Sverker Oredsson og Mikael Tossavainen nået til i en nylig forskningsrapport.

»De svenske jøder føler sig klart mere truet i dag og bruger årligt næsten fem millioner svenske kroner på at beskytte sig«, siger Sverker Oredsson, professor i historie ved Lunds Universitet.

I rapporten 'Det benægtede had' har forfatterne fokuseret på skolerne. Gennem anonyme interview med lærere i skoler med mange indvandrere fremtræder et billede af, hvordan en del muslimske unge sætter spørgsmålstegn ved holocaust, ikke kommer til religionsundervisningen, når det skal handle om jødedommen, og ikke mindst gentager de fordomme om jøder, som allerede var kendt i 1930'erne.

Muslimsk mistro
En lærer rapporterer om, hvordan forelæsere, der overlevede koncentrationslejrene, bliver mødt med mistro fra de muslimske elever.

»Jeg synes, at det var godt, at Hitler behandlede jøderne på den måde, for jeg hader alle jøder«, skal en muslimsk dreng have kommenteret forelæsningen.

Antallet af muslimer i Sverige er i de sidste 30 år steget voldsomt, fra 10.000 i 1970 til 300.000 i dag. Med sig har de den idétradition af antisemitisme og dæmonisering af jøderne, som ifølge Oredsson prædikes i mange af de fundamentalistiske kredse i Mellemøsten.

Kan det så ikke være, at nogle kommer til at blande kritik af Israel (for deres politik mod palæstinenserne) sammen med antisemitisme?

Antisemitiske motiver
»Det kan selvfølgelig være tilfældet i nogle sager, men som det ser ud i dag, bruger man fordomme og sprogbrug om jøder generelt, som vi kendte det fra Nazi-Tyskland. Så er det alvorligere end den kritik, man retter mod Israels politik«, siger Sverker Oredsson og henviser til, at højreekstreme elementer oftere bruges fra muslimsk side.

At det jødiske samfund føler sig truet i Sverige, er dog svært at måle empirisk. Men hvor stort er egentlig problemet med de forbrydelser, som man kan måle? Det kan gælde alt fra vandalisering til overfald.

Sikkerhedspolitiet i Stockholm har registreret forbrydelser med antisemitiske motiver i en årrække og konkluderer, at antallet af forbrydelser med dette motiv har ligget på et konstant niveau siden slutningen af 1990'erne. År 2002 blev der begået 131 forbrydelser af denne slags, mens antallet af 'hadeforbrydelser', det vil sige fremmedfjendske, racistiske, antisemitiske og homofobiske forbrydelser, i 2002 var 3.736. Og at tallet skulle være særlig stort, når det gælder antisemitiske forbrydelser, findes der intet, der tyder på, mener kommissær Tore Ekblom.

»Risikoen for, at man lader være at melde forbrydelser, er betydeligt større i de grupper, hvor motivet er homofobisk«, siger han.

Integrationsminister Mona Sahlin har en undersøgelse af og en handlingsplan for, hvordan man bryder med antisemitiske tendenser især i skolerne.