De voldelige optøjer i Kirgisistan blev startet i en række velorganiserede aktioner.
Det slår FN's Menneskeretskommission fast. Den mangler dog at fastslå nøjagtig, hvem der planlagde angrebene.
Kommissionen har fundet beviser for, at det var maskerede mænd, der startede konflikten med fem voldelige angreb i Kirgisistans næststørste by Osh.
Flygter til lukket naboland
Urolighederne i det centralasiatiske land startede torsdag sidste uge, da blodige sammenstød opstod mellem etniske usbekere og indfødte kirgisere.
Siden da er mindst 180 mennesker omkommet i de kirgisiske gader, mens over en kvart million mennesker er flygtet fra deres hjem.
Ifølge britiske BBC modtag nabolandet Usbekistan 75.000 flygtninge, inden de valgte at lukke grænsen.
Flere tusinde flygtninge har derefter hobet sig op foran pigtrådshegnene ind til Usbekistan, hvor de lige nu venter på nødhjælp.
LÆS ARTIKEL
FN kræver hjælp til flygtninge i KirgisistanPræsident langer ud efter ekspræsident
Imens kaster den kirgisiske regering mistanken på den tidligere præsident, Kurmanbek Bakijev, der i april flygtede ud af landet på grund af beskyldninger om omfattende korruption og nepotisme.
»Man har tilbagehold flere af ophavsmændene(til urolighederne, red.), og de giver oplysninger om Bakiyevs engagement i begivenhederne. Ingen er i tvivl, at han er involveret«, siger den konstituerede præsident, Roza Otunbayeva ifølge nyhedsbureauet AP.
En optagelse af en samtale mellem Bakijevs søn og hans onkel har også afsløret, at de to drøftede muligheden for at skabe uro op til en afstemning om en ny grundlov i slutningen af denne måned.
En afstemning, som regeringen fastslår stadig vil blive afholdt.
Skød på kvinder og børn
Op til afstemningen skal den Kirgisiske regering nu forsøge at skabe forsoning mellem to etniske grupperinger i landet.
Fra landets sikkerhedschef lyder det, at den koordinerede og voldelige aktion blev udført af mænd bag tonede ruder i biler, der kørte gennem byen og skød på både civile usbekere og kirgisere.
Skal man tro de usbekere, der nu er flygtet til Usbekistan, så skød de angribende både på kvinder og børn.
»De hængte én af de døde babyer op i et trafiklys«, fortæller 55-årige Mukhayo Matkarimova fra en flygtningelejr til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge BBC udgør de etniske usbekere omkring 15 procent af Kirgisistans indbyggertal på 5,5 millioner mennesker.
fortsæt med at læse




























