Hvorfor er folk så fantasiløse, tænker jeg? Hvorfor insisterer de på at få et, to eller tre børn og blive i lejlighederne, som de fylder ud med stadig mere avancerede reolsystemer med indbyggede køjesenge i birkefinér, hvor ting og børn kan puljes praktisk sammen?
Boligsituationen i København er absurd, ja, men det er den tankegang, der stavnsbinder folk til byen også. Måske var løsningen at give plads til noget nyt, en ny fase i livet og nye generationer i lejlighederne?
Her er to regnestykker, man selv kan udlede livskonsekvenserne af:
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
