Efter fire graviditetstab oplevede jeg, hvordan negligering og ventetider i sundhedsvæsenet kan koste fostre livet. Politikerne lukker øjnene for et stort problem.
Studerende: Min søn kunne have endt sit liv som blod og vævsrester
»Vi er utallige kvinder, som finder vrede i at skulle gennemgå tre graviditetstab, før vi overhovedet er berettiget til at blive undersøgt«, skriver Pernille Vesterled, der skulle vente halvandet år, før hun kunne få hjælp. Foto: Cecilie Valentin Flex
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Vesterled
08:52
Henter...
Om lidt fylder min søn to år. Når jeg ser på hans krøllede, røde hår og frække smil, bliver jeg fyldt af taknemmelighed over, at han kom til verden. Taknemmelig over, at hans liv ikke endte som blod og vævsrester, der væltede ud af mig. Taknemmelig over, at han ikke delte skæbne med de fire fostre, som i årene før ham havde ligget i min mave. Fostre, der potentielt kunne have været blevet til levende børn, hvis vores sundhedsvæsen hjalp kvinder, der lider af graviditetstab.
14. januar delte Silje Kerkamm Rosborg i et debatindlæg i Politiken sin frustration over gentagne graviditetstab, sundhedsvæsenets håndtering og de manglende politiske tiltag. Og hun står ikke alene. Vi er utallige kvinder, som finder vrede i at skulle gennemgå tre graviditetstab, før vi overhovedet er berettiget til at blive undersøgt. Men problematikken stopper ikke efter de tre tab – den gennemsyrer hele forløbet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
