Foto: Finn Frandsen

Mit yndlingssted i skoven er blevet lagt ned. Argumenterne er muligvis gode, men hvor er det dog svært at få lov at forbinde sig til den danske natur.

Nej, nej, nej, det kan ikke passe – jeg elskede virkelig dette stykke af skoven

Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklenLæst op af Lærke Malmbak
15:14

Et ryk går gennem mig. Jeg stopper op midt på skovstien. Nej, nej, nej, det kan ikke passe, lyder en panikagtig stemme i mit hoved. Foran mig åbenbarer en regulær slagmark af træstammer sig: bunker af bark og grene spredt kaotisk ud over et areal på flere hundrede gange hundrede meter.

Sidste gang jeg gik tur i den statsejede skov, som ligger tæt på, hvor jeg bor i Odsherred, var blot et par uger forinden. Dengang havde jeg vandret langs en rand af smukke, høje nåletræer. Nu møder jeg et stort, tomt hul af grå efterårshimmel og pløjespor fra de maskiner, som har majet alting ned på en ufattelig brøkdel af den tid, det tog træerne at vokse op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her