Annonce
Annonce
Viden

Babyer taget ved kejsersnit smøres ind i mors bakterier

Børn, der bliver født ved kejsersnit har en fattigere bakterieflora, fordi de undgår mors bakteriefyldte fødselskanal. Nu har forskere fundet en praktisk løsning på problemet.

Man er kommet meget tæt på at få etableret en bakterieflora hos de fire babyer, der er blevet forløst med kejsersnit, der minder om den, der bliver etableret ved en naturlig fødsel

Vores krop er befolket med bakterier, der vil os godt. Koloniseringen af vores hud og indre overflader som mund og tarm sker i forbindelse med fødslen, hvor babyer presses gennem den trange fødselskanal, som er fyldt med gode mikroorganismer som eksempelvis mælkesyrebakterier.

Det vil sige, at den ellers sterile baby bliver smurt ind i bakterier på hud og i mund, hvor de tager varigt ophold og indleder et gavnligt samarbejde med kroppen.

Det er også en af grundene til, at babyer født med kejsersnit får en lidt skæv start på livet. For de undgår at komme gennem morens ’snavsede’ fødselskanal men kommer derimod igennem et snit i maveskindet, der er sterilt. Det får den konsekvens, at bakteriefloraen hos babyer, der er født med kejsersnit, er fattigere og mindre mangfoldig sammenlignet med babyer, der er født på naturlig vis. For eksempel har de et stort underskud af mælkesyrebakterier på hud, i mund og i tarm.

Den virkelighed bekymrer fødselslæger og forskere en smule. For dels tyder mere og mere forskning på, at kroppens gode bakterier spiller en vigtig rolle for vores sundhed, og dels viser ny forskning, at babyer, der er født med kejsersnit har en 10-20 procent større risiko for at udvikle en række sygdomme senere i livet som for eksempel astma, allergi, børnegigt, forskellige bindevævssygdomme, kronisk tarmbetændelse og børneleukæmi.

»Det er kun en let forøget risiko, og det er stadig usikkert, hvad det er ved et kejsersnit, der øger sårbarheden for en række sygdomme. En af hypoteserne er, at det er den fattige tarmflora ved livets spæde start, som under uheldige omstændigheder kan øge risikoen for sygdomme, når babyen, der er født ved kejsersnit, bliver ældre«, siger professor Oluf Borbye Pedersen ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, Københavns Universitet, der er ekspert i kroppens gode bakterier.

Smurt ind i fugtig gaze med vaginale bakterier

Forskere har i dag offentliggjort et forskningsresultat i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, som er et vigtigt første skridt til at blive klogere på denne problematik. For det er lykkedes et amerikansk forskerhold fra blandt andet New York University, at få babyer født ved kejsersnit udstyret med en bakterieflora, der til dels minder om den, som babyer får gennem en naturlig fødsel.

Det er sket med et enkelt og praktisk greb og er foreløbigt blevet testet på fire kvinder, der har født med kejsersnit. En time før fødslen blev et stykke fugtigt gaze placeret i mødrenes vagina. Lige før operationen blev gazen, som nu var smurt ind i kvindens vaginale bakterier, taget ud og opbevaret i et sterilt glas. Så snart babyen så kom til verden gennem kvindens maveskind, blev babyen på 15 sekunder smurt ind med den fugtige gaze fra top til tå og duppet babyens læber.

LÆS OGSÅAlmindelige hovedpinepiller forbindes med barnløshed

Indgrebet virkede efter hensigten: Ved at analysere bakteriefloraens sammensætning på hud, i mund og i tarm gennem den første levemåned, kunne forskerne konstatere, at det delvist var lykkedes at etablere en rig og mangfoldig bakterieflora hos de fire babyer født med kejsersnit sammenlignet med syv babyer, der var født naturligt og syv babyer, som var født ved kejsersnit men som ikke var blevet smurt ind i vædet gaze med bakterier fra morens vagina.

»Man er kommet meget tæt på at få etableret en bakterieflora hos de fire babyer, der er blevet forløst med kejsersnit, der minder om den, der bliver etableret ved en naturlig fødsel. Der, hvor det lykkedes bedst var på babyernes hud og i mundhulen, mens man ikke nåede i mål, når det gælder babyernes tarme«, siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:

»Det er et meget lille studie, og man er langt fra at være i mål endnu. Men mine amerikanske kolleger har taget det første spæde skridt og har for alvor taget hul på problematikken, om bakteriefloraen betyder noget, og om det er mangel på bakterieflora, der er forklaringen på den øgede sygelighed, der er forbundet med kejsersnit«.

Måske skal morens afføring også i spil?

Der er ifølge professoren måske en naturlig forklaring på, at det ved indgrebet ikke helt lykkedes at etablere en mangfoldig bakteriekultur i tarmen hos babyerne taget ved kejsersnit.

»Ved en naturlig fødsel er der ofte en ufrivillig afgang af afføring, som den nyfødte baby også bliver eksponeret for og dermed morens kultur af tarmbakterier. Så når man forhåbentligt går videre med dette lovende pilotstudie, bør man måske overveje også at placere et stykke gaze omkring morens endetarmsåbning, så man også får den nyfødte baby eksponeret for kvindens tarmbakterier. For så vil man måske også nå helt i mål med at etablere en rig og mangfoldig tarmflora hos den nyfødte født med kejsersnit«, siger Oluf Borbye Pedersen.

LÆS OGSÅProfessor kortlægger sit ufødte barns arvemasse

I Danmark bliver cirka hvert femte barn forløst ved kejsersnit og på de danske fødeafdelinger mødes man af flere og flere gravide mødre, der skal føde ved kejsersnit, som er bevidste om, at tarmbakterier kan betyde noget for deres kommende barns sundhed.

»De har læst om det her på nettet, og når de læser om denne aktuelle forskningsnyhed, vil vi sikkert få endnu flere forespørgsler om, det er noget, som vi kan gøre noget ved på fødselsafdelingerne. Men vi mener ikke, at det er nok undersøgt endnu til, at det er noget, vi kan medvirke til. For eksempel tydede pilotundersøgelsen jo også på, at det var en udfordring at etablere en tarmflora, som mindede om den man får ved naturlige fødsler«, siger overlæge og klinisk lektor Tine Dalsgaard Clausen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, der forsker i kejsersnit og risiko for sygdomme som type-1 diabetes og psykiatriske sygdomme.

Vordende og nybagte forældre bør ikke gøre det selv

Hun ved godt, at hun ikke kan forhindre vordende og snart nybagte forældre at forsøge at gøre det selv. Ved at putte en gazetampon op i kvindens skede inden kejsersnittet og bagefter gøre præcis som forskerne gjorde i den aktuelle undersøgelse. Men som det ser ud nu, vil Tine Dalsgaard Clausen ikke anbefale det.

LÆS OGSÅ Ufødt onkel er far til nyfødt baby

»I det aktuelle studie havde man sikret sig, at kvinderne ikke havde streptokokker eller andre sygdomsfremkaldende bakterier i deres vagina, så de var sikre på, at børnene ikke blev syge, når de smurte dem ind i morens vaginale bakterier. Så man skal være forsigtig og efter min mening vente med at indføre proceduren, før man for alvor har solide videnskabelige resultater at bygge det på,« siger Tine Dalsgaard Clausen og fortsætter:

»Det aktuelle studie er super spændende, og jeg vil ikke udelukke, at det er noget, der er kommet for at blive, og at det vil være en fast procedure om 10 år i forbindelse med kejsersnit. Vi vil gerne være med og deltage i internationale studier, hvor man følger op på denne lovende begyndelse. Det ville være fantastisk spændende og helt oplagt at gøre«.

Redaktionen anbefaler

Årstiderne påvirker dit ufødte barns immunforsvar

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce