Annonce
Annonce
Viden

Arkitektonisk nytænker får prestigiøs forskerpris

Arkitekt og datalog Mette Ramsgaard Thomsen har knækket koden til, hvordan man skabe nye usete former i træ, tekstiler og stål. Derfor modtager hun en stor forskerpris i dag.

Mette Ramsgaard Thomsen står midt i en trækonstruktion, der er formet som en iglo. Den er bygget af 1.900 lameller, der er blevet skåret ud af en helt almindelig krydsfinersplade. Konstruktionen, der er døbt ’Dermoid’ er et kæmpestort samlesæt, der er stærkt nok til at bære sig selv. Helt uden brug af lim, søm eller skruer.

»Vi har været inspireret af en japansk produktionsmetode, hvor det er sammenfletningen og træets friktion, der gør vores træskelet stærkt og i stand til at bære sig selv. Det svarer lidt til, hvis tre mennesker står i en rundkreds og sætter sig ned på hinandens skød. Så hviler alle tre personer på hinanden«, siger den 46-årige professor Mette Ramsgaard Thomsen, der er leder af ’Center for IT og arkitektur’ på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Konstruktionen er ikke bygget ud fra fri fantasi. Den er først blevet tegnet i et computerprogram, hvor Mette Ramsgaard Thomsen og hendes kolleger under tegneprocessen har taget hensyn til træets styrker og svagheder.

»I vores designproces har vi været interesseret i at kunne simulere træets elastiske egenskaber. Vi har ganske enkelt programmeret, hvor meget træet kan bøjes uden, at det knækker. Vores intention var at lave en konstruktion med et langt spænd med korte materialer uden, at det skulle understøttes med søjler. Det lykkedes, og vi har skabt en meget, meget let konstruktion, og det opfylder ønsket om, at fremtidens arkitektur skal være let, miljøvenlig og bæredygtig uden at gå på kompromis med styrke og kvalitet«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Superforsker.  I dag modtog Mette Ramsgaard Thomsen en EliteForsk-pris for sin evne til at mestre digital arkitektur.

Denne måde at arbejde på er hovedstenen i Mette Ramsgaard Thomsens forskningsarbejde, og det er derfor, at hun senere i dag på Glyptoteket i København modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris, der bliver overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary. For prisvinderen er en af verdens førende, når det gælder om at give klassiske materialer som træ, tekstiler, fiberglas og stål nye former og funktioner ved hjælp af at integrere kendskab til materialets egenskaber ind i selve tegneprocessen.

»I vores forskning tester vi, hvordan vi kan bygge med klassiske materialer på nye måder, og hvordan vi kan blive mere effektive i måden at bruge materialerne på. Så konstruktionerne bliver smartere og lettere«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

EliteForsk-vinder

Mette Ramsgaard Thomsen

Mette Ramsgaard Thomsen er født i 1969 i København.

Hun er uddannet arkitekt og har en ph.d.-grad fra University College London.

Efter flere år i udlandet vendte Mette tilbage til KADK i 2005, hvor hun etablerede Center for IT og Arkitektur (CITA).

Hun blev professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i 2010.

CITA etablerede kandidatprogrammet ”CITA-studio” i 2014.

Kilde: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Levende kulisser og borde

Det er grundforskning, der skal inspirere verdens arkitekter og som formentlig på kortere og længere sigt vil udmønte sig i nyskabende design og arkitektur. Som for eksempel interaktive vægge, som reagerer på menneskers bevægelser. Eller et bord, der afslører hvilken vej rødvinsglasset har taget i løbet af en festlig aften.

Det er Det Frie Forskningsråd, der har indstillet Mette Ramsgaard Thomsen som EliteForsk-vinder. Rådets bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, er imponeret over prisvinderen, der er den første arkitekturforsker, som modtager den fornemme pris.

»Der er et ord, der går igen, når talen falder på Mette Ramsgaard Thomsen, og det er nybrud. For den computerteknologi hun bruger til at skabe nye former ud af klassiske materialer, har verden ikke set før. Derudover har hun en tværdisciplinær tankegang, som vi synes er interessant, hvor hun høster viden fra forskellige videnskabelige discipliner til at skabe noget nyt og innovativt. Det er det, vi belønner hende for i dag«, siger Peter Munk Christiansen.

Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, Kirsten Drotner, som også har været med til at indstille prisvinderen, er begejstret for hendes forskning:

»Det hun kan med hendes computersimuleringer er, at hun kan mindske afstanden mellem design- og produktionsfasen. Det betyder til syvende og sidst, hun kan skabe nogle mere holdbare materialer men også nogle mere spændende udformninger, fordi hun via sine computersimuleringer kan foretage de afprøvninger, som man ellers skulle teste fysisk«, siger Kirsten Drotner.

Installationer til Roskilde Festival og Distortion

Konstruktionerne fra Mette Ramsgaard Thomsen og hendes medarbejdere vil næppe gå arkitekternes næser forbi. For de laver ikke konstruktioner i miniformat. De gør det i fuld skala 1:1, som de kalder for en ’demonstrator’. Som for eksempel den igloformede trækonstruktion.

»Grunden til, at vi er blevet opdaget både nationalt og internationalt er nok fordi, vi arbejder gennem en metode, som er meget kommunikativ. Vi bygger vores demonstratorer i det offentlige rum eller på udstillinger nationalt og internationalt, hvor man rummeligt kan opleve dem«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Distortion.  I 2012 lavede Mette Ramsgaard Thomsen og kolleger denne gadeinstallation, der skulle fungere som en lyddæmpende oase midt i den larmende gadefest, hvor de festende kunne chille ud. (Foto: CITA)

Ja og måske har du, kære læser, også stiftet bekendtskab med konstruktioner fra Mette Ramsgaard Thomsen og hendes kollegers hænder. Enten ved Roskilde Festivalen eller ved gadefesten Distortion i København. For eksempel lavede de i 2012 som en del af et undervisningsprojekt en gadeinstallation til Distortion.

En installation, som skulle fungere som et stillerum, hvor de festende københavnere kunne få en lille pause fra musikkens larm og i stedet for kunne blive stimuleret visuelt.

»I forbindelse med formgivningsprocessen af gadeinstallationen lavede vi parallelt en akustisk simulering. I den proces fandt vi ud af, at vi skulle bruge akustiske materialer med form som trekanter og den øverste del af trækonstruktionen skulle beklædes med lyddæmpende skum. For at stimulere synssansen blev installationen dekoreret med guldfolie formet som trekanter, som reflekterede lys fra alle sider, så det nærmest virkede kalejdoskopisk. Det blev en meget populær installation«, husker Mette Ramsgaard Thomsen.

Skal arbejde med Foster + Partners og Bjarke Ingels

Den måde at arbejde sig frem på er et nybrud i arkitekturens verden.

»Traditionelt ville man først lave en arkitektur og så bagefter få en akustisk ingeniør til at kigge på det. Derefter ville man så lave tegningen om, så den levede op til ingeniørens anvisninger. Det, vi forsøger at gøre, er at lade den akustiske simulering være en del af selve formgivningsprocessen, så allerede det første forsøg på en installation, har større chancer for at blive godkendt, når ingeniøren lægger øre til«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Det er ikke kun Danmarks uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen, der har fået øjnene op for den danske datalog og arkitekt. I 2014 modtog hun en bevilling fra EU til det internationale ph.d.-uddannelsesnetværk ’Innochain’, der uddanner 15 ph.d.-studerende i samarbejde med førende europæiske forskningsinstitutioner og erhvervspartnere som Foster + Partners og Bjarke Ingels tegnestue BIG.

»Det er vigtigt for os, at vores idéer og forskning kommer ud på tegnestuerne, og det er vores netværk ’Innochain’ med til at facilitere«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Sansebord.  Mette Ramsgaard Thomsen har forsket i at lave borde, der kan registrere kaffekopper og rødvinsglas rejse på middagsbordet (Foto: CITA)

Interessen for computeren som et arkitektonisk redskab blev født hos Mette Ramsgaard Thomsen under hendes studietid i England på University College London.

»Dengang var computere super dyre og svære at få adgang til. Så efter min studietid opsøgte jeg ulønnede praktikantpladser, hvor jeg kunne få adgang til supercomputere. På den dannelsesrejse kom jeg til at arbejde med hjerneskanninger på Bispebjerg Hospital, og jeg har været hos Danmarks Radio og lave scenografier. Vejen gik også forbi Fraunhofer Instituttet i Bonn, hvor jeg arbejdede med realtidsvisualisering og virtual reality. Sådan fik jeg min datalogiske kunnen finpudset og optimeret«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Pengene skal gå til en ny kollega

Med EliteForsk-prisen følger et beløb på 1,2 millioner kroner, hvoraf den første million skal gå til forskningsaktiviteter og de resterende 200.000 kroner er en personlig hæderspris.

»Jeg er meget taknemlig for prisen, og jeg tænker på at bruge prisen til at øge min stab fra 14 til 15 forskere«, siger Mette Ramsgaard Thomsen.

Kulisse.  Væggen kan registrere danserens bevægelser, der farver kulissen i takt med dansetrin og armbevægelser. Endnu et af Mette Ramsgaard Thomsens værker (Foto: CITA).

Redaktionen anbefaler

Afsløring: Her er Danmarks fem kvikkeste hoveder

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce