Vokseværk. Et internationalt forskerhold med danskere i spidsen har studeret billeder af Grønlands kyster taget under Anden Verdenskrig, i 1985 og i dag, og det har afsløret, at de grønlandske floddeltaer har vokseværk. På dette billede ser man deltaet i den snævre Tasermiutfjord, som er vokset 200 meter ud i vandet siden 1985. Foto: Google Earth

Vokseværk. Et internationalt forskerhold med danskere i spidsen har studeret billeder af Grønlands kyster taget under Anden Verdenskrig, i 1985 og i dag, og det har afsløret, at de grønlandske floddeltaer har vokseværk. På dette billede ser man deltaet i den snævre Tasermiutfjord, som er vokset 200 meter ud i vandet siden 1985. Foto: Google Earth

Viden

Se den utrolige forvandling: Fotografier fra Anden Verdenskrig afslører, at Grønland vokser

Et forskerhold med et dansk kærestepar i spidsen har fundet arkivbilleder taget fra luften under Anden Verdenskrig i en kælder. Fotografierne afslører, at den grønlandske kystlinje er under forandring og vokser i takt med den globale opvarmning.

Viden
FOR ABONNENTER

Man ved godt, at der vil komme havvandsstigninger i takt med, at indlandsisen smelter på Grønland. Og man ved også godt, at Grønland rejser sig i takt med, at trykket fra isen letter. Men hvad sker der egentlig med den grønlandske kystlinje i takt med at temperaturen stiger i Arktis? Det isfri land, der ligger mellem indlandsisen og havet.

»Der er ikke nogen geografer eller klimaforskere, der for alvor har undersøgt den grønlandske kyststrækning i forbindelse med de aktuelle klimaforandringer. Groft sagt kan man sige, at klimaforskerne enten arbejder inde på indlandsisen eller ude på havet. Men selve kystlinjen har været overset set fra et videnskabeligt synspunkt. Det har vi nu lavet om på«, siger postdoc Mette Bendixen fra Center for Permafrost på Københavns Universitet, der sammen med sin kollega og kæreste Lars Lønsmann Iversen har stået i spidsen for en undersøgelse, hvor de har studeret, hvad der er sket med den grønlandske kystlinje de seneste 75 år.

Konklusionen er overraskende. For modsat, hvad man ser ske ved andre kystlinjer i det iskolde Arktis, hvor havet gnaver sig ind i kysten, får skrænter til at styrte sammen, og land bliver eroderet bort, sker der noget helt andet og uventet ved den grønlandske kyst. Floddeltaer spirer frem i hundredvis, fordi den øgede mængde smeltevand fra den grønlandske iskappe trækker store mængder sand, grus og sten med sig og ender deres rejse ved kysten i form af sedimentaflejringer.

Det vil sige, at der over en periode på 75 år i takt med temperaturstigningen og den øgede isafsmeltning er bygget nyt land langs Grønlands kyster og floddeltaerne er blevet endnu større.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce