Vikingehelten Ragnar Lodbrog drager i den populære Tv-serie 'Vikings' på plyndringstogt til England. Mange af virkelighedens vikinger valgte dog også at bosætte sig på den anden side af Nordsøen.
Foto: HBO Nordic

Vikingehelten Ragnar Lodbrog drager i den populære Tv-serie 'Vikings' på plyndringstogt til England. Mange af virkelighedens vikinger valgte dog også at bosætte sig på den anden side af Nordsøen.

Datidens immigranter: 20.000-35.000 danske vikinger bosatte sig i England

Nyt studie fastslår, at mange af de danske vikinger slog sig ned i England. Ifølge ekspert kan det hjælpe os med at forstå strømmen af flygtninge til Europa.

Viden og tech

I den populære tv-serie Vikings fra HBO, som netop kører på 4. sæson, drager vikingehelten Ragnar Lodbrog over Nordsøen til England med et eneste formål:

At plyndre og røve så meget som muligt.

Noget tyder dog på, at 800-900-tallets danske vikinger gjorde mere end blot at tage på plyndringstogter.

Ifølge et nyt studie i arkæologi-tidskriftet Antiquity valgte mellem 20.000 og 35.000 danske vikinger at bosætte sig i England.

Og selv om det er mere end 1.000 år siden, at vikingerne rejste til England, så er det også relevant i en moderne kontekst. Det mener blandt andet vikingeforsker og arkæolog Jane Kershaw, som er postdoc ved University College London og én af forskerne bag det nye studie.

»Vi lever i øjeblikket i en tid med storstilet migration. Vi ser mange migranter og flygtninge komme til England og resten af Europa. Migration er en del af vores kultur. Vi skal åbne vores øjne for, at det samme skete for 1.000 år siden frem for at tænke på vores forfædre som folk, der bare blev boende og aldrig forlod deres farm,« siger hun til Videnskab.dk.

Tværfagligt samarbejde

Det springende punkt i det nye studie er imidlertid ikke, at der var vikinger, som valgte at bosætte sig permanent i England, men ifølge den danske professor og vikingeforsker Søren Sindbæk, er studiet et af de første eksempler, hvor to vidt forskellige forskningsområder supplerer hinanden.

»Det er første gang, at dna-forskningen og den klassiske arkæologi i et tværfagligt samarbejde kommer med et ret præcist bud på, hvor mange vikinger der flyttede til England«, siger han.

Det præcise antal vikinger, der immigrerede, har længe været et debatteret emne blandt historikere og arkæologer.

Et større dna-studie konkluderede i november 2015, at vikingerne havde relativt begrænset indflydelse på englænderne.

»Vi ser ingen klar genetisk evidens for danske vikingers besættelse og kontrol over store dele af England«, lød det i undersøgelsen, som blev offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Men i det nye studie har Jane Kershaw og hendes kollega nu givet en alternativ fortolkning af de data, som dna-studiet benyttede sig af, ved at sammenholde dem med skriftlige kilder og arkæologiske fund fra den tid.

»Deres resultater går godt i spænd med dna-forskningen, og det er meget interessant, for det er nok første gang, at jeg har set et så konkret bud på, hvor mange vikinger der bosatte sig i England«, siger Søren Sindbæk.

Blive klogere på vores fortid

Vikingeforskeren forklarer, at de danske vikingers migration i 800-900-tallet kulminerede i år 1002, hvor den engelske konge beordrede, at alle danskere i England skulle slås ihjel.

Det vides ikke, hvor mange danskere der mistede livet under massakren, som også er kendt som Danemordet eller Skt. Brictus'dags-massakren, men det understreger ifølge Søren Sindbæk, at danskerne blev set som en politisk magtfaktor.

»Hvis det drejede sig om 20.000-35.000 danske vikinger, så har de kun udgjort én procentdel af den samlede engelske befolkning, som var på omkring 1 million på det tidspunkt. Det fortæller os, at selv en lille procentdel også kunne være med til at skabe nogle stærke bølger«, siger han.

Hvorfor er det her studie så vigtigt?

»Hvis vi skal bruge vores historieviden som rettesnor for den måde, vi agerer på i dag, så er det vigtigt, at den er præcis og relevant«.

Men hvad kan vi bruge det til i dag?

»Vi kan bruge det til at blive klogere på vores fortid. Ved at slå de her to forskningsområder sammen får vi en større chance for at forstå en særlig periode af vikingetiden, som vi hidtil har vist meget lidt om«.

Hvordan kan noget, som skete for mere end 1.000 år siden, stadig være relevant?

»Fordi migration fylder meget i det moderne samfund. Vi kan bruge det til at blive bedre til at vurdere og tage bestik af den situation, som mange europæiske lande står overfor lige nu. Er vi ved at nå til nye udkanter for, hvad mennesket har erfaret gennem historien, eller har det været meget vildere før?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce