Arkæologen Hjalmar Stolpe fandt en vikingegrav i 1889. Men nu viser det sig, at der ikke lå en mandlig, men derimod en kvindelig kriger i graven.
Illustration: Evald Hansen/Hjalmar Stolpe

Arkæologen Hjalmar Stolpe fandt en vikingegrav i 1889. Men nu viser det sig, at der ikke lå en mandlig, men derimod en kvindelig kriger i graven.

DNA-bevis afslører: Historien skal skrives om - markant vikingekriger var en kvinde

I vikingetiden var slagmarken ikke kun forbeholdt mænd, viser DNA-analyse af krigers skelet. Det er unikt, siger forsker.

Historie

I 1889 gjorde den svenske arkæolog Hjalmar Stolpe et fund, der nu går over i historiebøgerne.

Dengang beskrev han vikingebyen Birka i Sverige og en grav, hvor der lå et skelet af en professionel, mandlig vikingekriger.

Krigeren var omgivet af en række dyrebare genstande: Et sværd, en kampøkse, to skjolde, to heste, pansergennembrydende pile, et brætspil og meget mere. Alene brætspillet betød, at krigeren havde haft taktisk og strategisk snilde og kunne lede sine tropper ude på slagmarken.

Men én ting skulle vise sig at være lodret forkert.

I mange år har antagelsen været, at krigeren var en mand. Men nu viser en DNA-analyse af skelettet, at krigeren var en kvinde, da forskere har fundet to x-kromosomer og ingen y-kromosomer.

Og det i den grad en historisk og unik opdagelse, fortæller Jeanette Varberg, der er museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

»Vi har haft fortællinger om, at kvinder har deltaget i kampe i vikingetiden, men her har du the smoking gun. Kvinden har alle tænkelige tegn på, at hun har været en elitekriger. Det er ikke bare en markant krigergrav. Det er ikke bare en kriger, der har haft kontrollen med en stor hærenhed. Det er også en kvinde«, siger hun.

Vi ved fra sagaerne, at kvinder har kunnet gå i kamp, men man har troet, at det har været ren fantasi

Jeanette Varberg har skrevet bogen 'Fortidens Slagmarker - krig og konflikt fra stenalder til vikingetid', hvor hun har undersøgt, om der har eksisteret kvindelige vikingekrigere.

»Vi ved fra sagaerne, at kvinder har kunnet gå i kamp, men man har troet, at det har været ren fantasi og en del af et mytologisk univers. Man tænkte, at det var ligesom, når man kæmpede mod drager i middelalderlitteraturen«, siger hun.

Kriger-kvinden var berejst

Det nye fund fremgår af et studie, som forskere fra de svenske universiteter i Uppsala og Stockholm har fået udgivet i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology.

Ud over historien om at elitekrigerens køn skal skrives om, viser studiet, at kvinden var berejst. Ifølge Varberg er det også unikt, da et argument for, at kvinder ikke rejste meget i vikingetiden var, at de ikke kunne forsvare sig.

»Men det viser sig, at det har været muligt, fordi krigeren var en kvinde«, siger hun.

I Danmark er der ikke blevet fundet konkrete beviser for, at kvinder har deltaget i kamp i vikingetiden, men der har der været tegn på, at kvinder kunne være lige så ejendommelige som mænd, fortæller Jeanette Varberg.

I Gerdrup på Sjælland lå en grav med en kvinde, som var udstyret med en spydspids og en kniv. Ved siden af kvinden lå en mand, hvis nakke var brækket, og hvis fødder var bundet sammen ved anklerne.

Ifølge Varberg kan manden have været kvindens slave, og oven på hende var der lagt en sten, som kan betyde, at man ikke ønskede, at hun ville gå igen og rasere med sine - muligvis - krigeriske evner.

Den kvindelige elitekriger, som blev fundet i vikingebyen Birka, blev begravet i midten af 900-tallet. Indtil slutningen af samme århundrede var byen beboet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce