Det er problematisk, at Nolan allerede ved Troja fremstiller Odysseus som en desillusioneret og samvittighedstynget kriger. Dermed svækkes meningen med de prøvelser, han skal lære af undervejs.

Efter ti år i Troja bliver Odysseus og hans mænd ikke øjeblikkeligt til fredelige familiefædre. De plyndrer, udforsker, tager chancer og bringer sig selv i problemer. Fordi de kan.

Hos Homer kommer desillusioneringen over krigeridealet først langt senere og indirekte fra den døde Achilleus i Hades. Nolans skyldbetyngede Odysseus tilhører en langt senere, kristent præget forestillingsverden, organiseret omkring synd, skyld og selvransagelse. Homers Odysseus er derimod endnu fuld af overmod, som bliver skæbnesvangert, da han håner kyklopen.