Sophie Walløe stamper sin højre sko ned i gulvet i samme nu, hun sender serven hen over bordtennisbordet.
Det hårde bump er en simpel måde at kamuflere lyden fra serven for modstanderen, men tricket gør sommetider ondt på det 16-årige bordtennistalent. Hun er født med hoftedysplasi i venstre side, som giver kroniske smerter og slidgigt. Et handikap, hun skal leve med hele livet.
Fra sidelinjen overses handikappet nemt, hvis ikke man ved, det er der.
Sophie Walløe halter en smule, når hun bevæger sig væk fra bordtennisbordet for at hente bolde, men på banen bevæger hun sig – for det utrænede bordtennisøje – akkurat så hurtigt som sin modstander. Handikappet begrænser dog reelt hendes balance og hurtighed.
Turneringer for friskspillere er øverst på listen
Sophie Walløe blev nummer 4 i sin klasse ved dette års paralympiske lege, PL, i Rio og er blandt de 10 nominerede til Årets Fund for sine præstationer som paraidrætsudøver.
Men for det 16-årige talent er de prestigefyldte mesterskaber i handikapbordtennis blot et skridt på vejen mod et større mål: at nå toppen i konventionel bordtennis.
»PL overgik alle mine forventninger. Det er det største, man kan opleve indenfor parabordtennis, og det kunne mærkes på stemningen. Alle brændte så meget for det«, siger hun og fortsætter:
»Når jeg får de oplevelser og erfaringer inden for parabordtennis, så stræber jeg endnu mere efter at komme med til OL. Jeg går efter de store turneringer som friskspiller. Det er min førsteprioritet«.
Frygtede at blive sat i bås
Sophie Walløe har trodset sit handikap, siden hun i 1. klasse tog battet i hånden i en kommuneturnering med sin sfo.
Ganske vist var hun lige blevet opereret for sin hoftedysplasi og sad i kørestol, men hun vandt alligevel turneringen mod de noget mere mobile modstandere. Hun blev bidt, begyndte til bordtennis og betragtede i starten ikke sig selv som begrænset blandt sine jævnaldrende.
Årets Fund: Landsholdshåb og OL-atleter nomineretFørst i 2013, da Dansk Handicap Idræts Forbund pludselig henvendte sig, måtte Sophie Walløe tage stilling til sit handikap. Paraidrætten kunne åbne dørene til de store mesterskaber, som er svære at nå i konventionel bordtennis, men hun frygtede til gengæld at blive sat i bås som handikappet. Et stempel, hun aldrig havde identificeret sig med.
»Jeg troede, jeg skulle spille mod modstandere, der sad i kørestol på den anden side af bordet. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til«, siger Sophie Walløe, der dog hurtigt fandt ud af, at det ikke forholdt sig sådan.
Walløe er nummer 5 i verden
Det 16-årige bordtennistalent spiller i dag i klasse 10 i parabordtennis. Det er den mindst handikappede gruppe, hvor modstanderne er oprejst og ifølge Sophie Walløe ikke adskiller sig synderligt fra friskspillere.
På nær den detalje, at de alle sammen er ældre og mere erfarne bordtennisspillere end hun, da Sophie Walløe spiller med som senior. Alligevel er hun i øjeblikket nummer 5 på verdensranglisten for sin klasse og har en helt anden status end i friskbordtennis.
»Jeg spiller parabordtennis mod seniorer og blive nummer 4 ved de paralympiske lege, og så kommer jeg hjem, spiller normal bordtennis og er igen en i mængden, der træner for at blive blandt de 50 bedste i Europa. Det kan godt være svært at forholde sig til«, siger hun.
Drømmer om både PL og OL
Handikappet betyder, at Sophie Walløe har gode og dårlige perioder. Lige nu kan smerterne holdes på afstand, men de har før været tæt på at få hende til at droppe bordtennis. I foråret 2015 var det lige ved.
»Jeg havde store smerter og en spillemæssigt dårlig periode. Det gjorde mig frustreret, og jeg var ikke motiveret for at spille, for jeg følte ikke, jeg var god nok eller kunne udvikle mig«, siger hun.
Og selv om hun i dag er inde i en god periode, så kan hun stadig blive frustreret, hvis hun får smerter under en kamp. Generelt kan hun mærke, at smerterne i dag er blevet værre, end da hun begyndte at spille bordtennis, men det er umuligt at forudsige, om hoften en dag vil sige stop.
»Det er svært at sige, hvor længe jeg kan blive ved. Så længe, jeg kan. Jeg ved ikke, om det er 2 eller 15 år«, siger hun.
Hendes næste mål er OL i Tokyo i år 2020. Hun drømmer om at kvalificere sig til både de olympiske og de paralympiske lege, og ved sidstnævnte går hun næste gang efter en medalje.
fortsæt med at læse
