Jeg har mange gode egenskaber. Mange misunder mig mine mange talenter, og jeg hyldes dagligt over, hvordan jeg fører mig frem på flere abnorme platforme. For nogle kan det virke lettere desperat, og jeg kan da osse selv blive helt trist over min ret tumultariske, men dog kulinariske tilværelse, som nogen sjældent misunder.
Så er det godt at hanke lidt op i sig selv og gi’ sig selv et anerkendende zentropisk klap i røv. Det gør jeg så. Fiser lidt genert af den store selviscenesatte klaskforskrækkelse, men selvros får mig altid til at ranke ryggen.
