Jeg er årgang 1960ish og en lettere desperat kvinde. Er mor til en voksen datter, som tit og ofte ikke kan holde mig ud. Uddannet på Niels Brocks Handelsskole for unge handelsmænd, hvor jeg gik i røde træsko, mens andre gik i bidsel- og sejlersko. Blev derfor kaldt Bombekvinden, fordi Bombemanden gik i røde træsko. Tarveligt.
Så tog jeg på højskole i Sverige, hvor der osse var andre underlige. Specielt islændere og finner. Det ændrede livet til det bedre.
Blev i 1984 optaget på Den grafiske Højskole, 400 søgte ind, 20 blev optaget. Her sagde min yndlingslærer, Kjeld Jensen, at jeg havde talent, hvilket gav mine forældre et chok.
Er opvokset i et ret sejlende hjem. Min mor var ikke helt rask, og min far var aldrig hjemme, men det kan osse gi’ en hvis form for frihed, som jeg den dag i dag sætter stor pris på. Nogle kalder mig ’kernefamiliehaderen’. Det synes jeg er lidt rigtigt. Mine egne forsøg i den retning har været skræmmende, og jeg kan kun glæde mig over stadig at være på fri fod.
Har vundet priser for avisillustration, lavet en børnebibel med Møllehave, skrevet klummer i dameblade, illustreret Nynnes Dagbog, fået Bogforums Debutantpris i 2001.
Maler malerier, til venner. At skrive rablende historier gør mit eget ret ensformige liv meget sjovere.
Motto: All in og far out
