Selv syntes jeg, at det var et stort filosofisk spørgsmål, men det syntes hun så ikke. Jeg havde en sådær skibsbriks i egefiner, to skuffer med hver to uvenlige messingbeslag. Og et Cocio-venligt fløjlsbetræk på. Så var skibsbriksen, ungdomssløvsindsteenageopladerstation om dagen, hvor man ku’ slænge sig og læse ’Mit livs melodi’, Vi unge og ’Dreng, pige, mand, kvinde’ i.
Om natten ku’ man ligge helt stiv af rædsel og kigge ud i intetheden og spekulere på, hvorfor man var blevet født, når man alligevel sku’ dø og omvendt.
