Lyt til artiklen
Det er dem selv, der spør’: »Og hva’ ønsker du dig så, min lille ven?«. Og hvornår blev vi venner? »Jeg ønsker mig en sort hoppe«. Så bli’r de paf og svarer: »Nånå-nånå. Du er sørme ikke ked af det«. »Små slag, mindre ka’ vel gøre det«. »Ho, den er søren danse mig dyr, sådan en sjover« eller »Hov-hov du. Tror du, vi er millionærer?« eller »Skam dig. En smule ydmyghed ville klæ’ dig, min fine ven. Hvem tror du, du er?«.
Det vidste jeg jo ikke. Hvor skulle jeg vide det fra? Ved det stadig ikke. Sagen uopklaret, ku’ man sige. Men jeg vidste så meget, at jeg var vild med klassens time, hvor fru Maren Hvam-Jessen læste højt af Cecil Bødkers ’Silas og den sorte hoppe’.
