Bebé, så var du så den mor, du var. Hva’beha’r? Der sidder du der og tror, du er så stor, i en baghave overbegroet med ukrudt og mord. Du ka’ slet ikke finde de rette ord, på denne herrens jord, fjernstyret F-16, leoparder, sære legionærer og russiske popo’r. Fragilité er en virkelig skrøbelig kaaage, som du aldrig finder selvtillid nok til selv at bage. For tænk, hvis den nu osse styrter sammen. Tænk, hvis verdensbilledet ryger durch ud af rammen. Du vil da osse ha’ din bid af kagen på et silkestræklagen fra Gedser til Skagen.
På Skagen mødes vandet på midten. Du synes, det er så smukt, og granatgræder salte tårer i klitten. Så bliver du mor og vokser ind i den syvende himmel. At det mirakel ku’ la’ sig gøre, gør dig pizzsvag og svimmel. Kærlighed og had, de mødes på midten. Hun skrider ind, og han skrider ud. En forvandlingskugle, en til enlig muggen morkarklud. Så er der ny suppe på bollen. Du får dårlige nerver og allergi for birkepollen.


























