Duerne flyver hen over by’n. Flyver de hen til dig? Til dig? Ja, til mig
I min altankasse. De knalder i min altankasse. Jeg er ude af mig selv. Henter et bat for at slå dem ihjel. Griber min kogebog af Ingeborg Suhr. Hør, var der iikke igen et »kurrr«. Slår op på side 119 og finder retten. Sprængte duer. Ved ikke, om jeg det her fjerkræ huer: Duerne sprænges (side 93). Inden kogning skylles duerne og sættes derefter over i så meget vand, at de netop er dækket. Hvornår har jeg sidst haft lyst til due? Det ka’ jeg ikke overskue. Du flyvende rotte, liderlige fugl, når I knalder frem, kryber jeg i skjul. Eller ... står vagt med kølle og bat, så jeg heller ikke får sovet, denne nat.


























