DSB havde gang i noget sporarbejde søndag aften. Det betød, at man blev omdirigeret i indvikling. Normalt er turen fra Holte til Hellerup hurtigere end sin egen skygge, og jeg var skyggen af mig selv efter barnedåbsbuffetstafet til 30 personer på en forårsdag.
Går mod stationen. Døren åbner automatisk for en, og det er det, jeg elsker ved at komme og gå, til og fra Holte. Jeg kan osse godt li’, at den station er så strategisk smukt placeret med udsigt over Vejlesø. Men hvorfor hedder søen Vejlesø, når den ligger i Holte, og hvorfor kører toget ikke. Det er, som om tog aldrig kører, når jeg skal ta’ dem. Måske ka’ de ikke li’ mig, hvilket jeg godt kan have en vis forståelse for, for det ka’ jeg heller ikke altid selv, selv om jeg hver dag prøver at få mig selv på skinner.
