Hvornår må man få sit eget liv tilbage? Min datter skriver fra sin midlertidige nødtelefon. »Hej mor«. Er der noget, der kan få en til at gå fra isdronning til hjertegoplebløddyr, så er det, når ens yndlingsbarn, som er granvoksent, skriver »Hej mor«, og er der da noget, jeg skal hjælpe med?
Så … kaster jeg mig frem, i en dialog med min datter, som ikke er min datter. Denne datter har mistet sin egen telefon og skriver nu fra et andet nødnummer. Der sidder godt nok en abe på min skulder, men det gør der nu så ofte, at jeg har fået en dårlig skulder, der skriger på blokade. Nå. Det undrer mig såre, at min datter, overnight, ikke længere kan finde ud af at sætte et komma, men deeeet skal da ikke skille os ad. Nej, nej: Je responderay. I utakt med tidens gang og angsten for at skulle falde af på den.
