Egentlig er det spaghettien, der bringer mit sind i kog. Om den skulle ha’ 7 eller 8 minutter? Jeg bestemte mig for 7 og tog tid, for det er meget vigtigt, at tiden ikke løber fra en, og man skal ikke sidde der med melasse i sin store kæft. Jeg synes jo, det var sødt af mig at tilbyde at lave spaghetti puttanescati til forret, da aftensmåltidet, som lyn fra en klar himmel, blev udvidet med tre gæster ud over mig.
Så ta’r jeg da en gryde. Men så får jeg at vide, at den gryde, den er da alt for lille til at koge pasta i. Nå? Så ta’r jeg da satme ikke en større gryde. Ikke tale om. Så bliver der sat John Mogensen på ødegårds-cd-afspilleren. Han synger »Åh, den vej til Mandalay«, og det lyder åndenødsagtigt i forhold til originalen med Four Jacks.
