Ingen ved, hvor det dårlige humør kom fra. Måske var det nattens mareridt om at være fortabt i for tårnhøje sko. Ikke ku’ sige et kvæk kvæk og en mobil, der var væk.
Lige inden brat opvågning bliver jeg så ædt af myggelarver, så store som elefanter, og så af sted med mig til Jylland. Gelænderet ned med rød kuffert og en stærk fornemmelse af at have glemt noget. Sig selv? Sin selvransagelse? Sin mand.


























