Lyt til artiklen
I syv dage har jeg brokket mig mundtligt og skriftligt over at skulle på arbejde. Fordi jeg ikke føler mig livsvigtig. Min chef har allerede for mange år siden meldt ud, at hun er meget udmattet af, at jeg skriver og skriver og har en mening om alt og stiller spørgsmål, ingen har en kinamands chance for at svare på.
Samt har en dårlig vane med at vende alting på hovedet, så hun, gentagne gange, må henvise til min kontrakt og det, jeg vitterligt er ansat til, og det er ikke at skrive fanden et øre af, og hvis jeg stadig ikke ka’ lugte lunten i bageriet, vil hun gerne igen minde mig om, »at det her ikke er Politiken«.
