To kvinder sidder og tuder i et køkken. Den enes mor er død. Nogle dør, andre går bort. Min mor forsøger at trøste Helles mor, som er pænt i opløsning, men da hun er højlydt og diagnosticeret grådlabil, bliver hun i stedet selv revet mæ’ af det sørgelige og græder. Nej flæber, så tårerne pisker ned i lommerne på hendes forklæde, hvor der i forvejen ligger snotlommetørklæder, en kaffebønne og et knækket husblasblad.
Det er meget akavet for børn at se voksne og deres forældre græde. Forældre skal helst være klippefast grund under ens barnesko, men det er de nogle gange kun i teorien.
