Hver morgen er det den samme gamle sang: »I’m not in love. So don’t forget it. It’s just a silly phase I’m going through. And just because, I call you up ...«. Åh nej. »Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i verden her?«. »Det er Helge Sander«.

»Nå?«, siger jeg. »Ham havde jeg ikke lige set komme. Men hvor kom du fra? Hvorfor skal vi ses igen? Efter 38 år? Hva’ er det, du vil? Bare fordi vi engang har ...«. Jeg kan ikke huske, hva’ vi har. Du siger, det var en fiasko. Jeg siger, at sådan husker jeg det ikke.