Jeg har bestemt mig for at blive siddende, til jeg får et æble i hovedet. Herfra kan jeg holde øje mæ’ tårnfalkekernefamilien, der fløjter rundt. De to unger er helt høje, efter at de er kommet på vingerne og har fået falkeblikket op for fænomenet optur.
En unge gik til efter at være blevet puffet ud af den etværelses i birketræet. Så røg den til jorden mæ’ et hjerteskærende piiiiiib-ib, og inden solen gik ned, var den ædt af den sjældent sokkelede KariseKomodovaran, men that’s life. To voksne og to liiiidt krævende grimme næbbede unger.
