Jeg har altid været en god sengekammerat, fordi jeg sover helt lydløst, som en sten. Mange mænd har i nattens mulm og mørke stukket en lommelygte og et spejl lige op i snotten på mig, for lige at tjekke, om jeg overhovedet trak vejret, eller nogen blot havde slået mig bevidstløs mæ’ en boltsaks.
Nu er det nætter i svedekasse og harmonikaseng, og boltsaksen har jeg udlånt til et besynderligt emugespenst, der påstod, at han ikke ku’ finde nøglen til sin kædelås, Paradis, Pusherstreet eller whatever. Han låner da min boltsaks, fordi jeg er fucking naive.
