Forsvaret tilbyder soldaterbørn samtaler

De danske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan er ikke bare noget, som bliver en del af mange afghanske børns dagligdag. Det påvirker også soldaternes børn hjemme i Danmark. (Arkivfoto)
De danske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan er ikke bare noget, som bliver en del af mange afghanske børns dagligdag. Det påvirker også soldaternes børn hjemme i Danmark. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Der mangler informationer om, hvordan børn af soldater har det. Derfor skal et pilotprojekt, som består af gruppesamtaler med børnene, afgøre omfanget. »Vi er spændt på, hvad behovet egentlig er. Det kan projektet hjælpe os med at afgøre«, siger Tine Kjær, chef for socialrådgiverne i Forsvaret. Fem samtaler for 30 børn Forsvaret er tidligere blevet kritiseret for ikke at vide nok om soldaterbørnene. Derfor satte Forsvaret sig i tænkeboks, og er nu klar til at tilbyde børn mellem otte og 13 år fem gruppesamtaler. Sammen med to socialrådgivere skal ti børn i hver gruppe holde et møde før forælderen sendes i krig, tre mens de er ude og et afsluttende møde få uger efter, soldaten er kommet hjem. »Vi vil gerne finde ud af, om det kan bruges til noget, om børnene får noget ud af det og også, hvor mange børn, der overhovedet melder sig. Lige nu aner vi ikke noget om, hvad behovet er«, siger Tine Kjær. Gruppesamtalerne gives til børn af soldater, der skal sendes ud i august 2009 fra enten Holstebro, Varde eller Høvelte. Database savnes stadig Forsvaret kritiseres også for ikke at have en database eller registrering af, hvor mange soldaterbørn der findes, og hvor mange der er berørt af, at mor eller far er i krig. Den manglende registrering betyder, at alle soldater fra de tre områder modtager et brev om tilbuddet.

»Der kan sagtens være mange imellem, som slet ikke har børn«, siger Tine Kjær.Start parat inden sommerSelv om pilotprojektet ikke er et forsøg på at få sådan en registrering, mener Tine Kjær dog, at det vil give brugbar viden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her