Soldaterbørn bliver stadig overset

Danske soldater i Afghanistan fotograferet sidste år. (Arkivfoto)
Danske soldater i Afghanistan fotograferet sidste år. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

De frygter for deres forældres liv, har angst og mareridt, fordi mor eller far er sendt på en af de farligste missioner. Alligevel er der ingen, der ved, hvor mange soldaterbørn der er i Danmark, og derfor heller ikke, om de har brug for hjælp. »Vi har ikke et system, der gør det muligt at trække sådanne oplysninger ud. Der er selvfølgelig snakket med den enkelte soldat, før de kommer ud, men det samlede overblik, kan vi ikke levere«, siger presseofficer Major Frede G. Damsø ved Forsvarets personaletjeneste. Fire måneder siden sidst Det var TV 2 dokumentaren ’Du må ikke dø, far’, som blev sendt i oktober 2008, der satte fokus på Forsvarets manglende registrering af soldaterbørnene. Dengang sagde chefpsykolog ved Institut for Militærpsykologi i Forsvaret Vibeke Schmidt, at der ikke findes en systematisk viden på området, fordi man ikke var nået dertil endnu. Udelukkende registrering af soldaters Nu mere end fire måneder senere forklarer chefspsykologen, at instituttet i mere end halvandet år har ført registrering med de soldater, der er sendt ud med hold 7. Undersøgelsen har dog intet med børnene at gøre, men om alle mulige forholds betydning for soldaten. »Vi spørger også, om de har børn. Og vores forsigtige bud ligger på, at 30 procent af de lidt mere end 700 udsendte, har børn. Men vi ved ikke, hvor mange børn de har«, siger Vibeke Schmidt. Tættere kommer Forsvaret ikke på en registrering af soldaterbørn og deres problemer. Chatrum venter på sig Alligevel var chefpsykologen sidste efterår klar over, at flere menneskelige faktorer i Forsvaret halter. Derfor ville det oprette et online forum for at give børnene mulighed for at chatte med hinanden. Men heller ikke det, er blevet til virkelighed. »Det var et ønske, vi havde. Vi skal først finde ud af, om der overhovedet er et behov. Og det kan tage op til halvandet år« , siger Vibeke Schmidt. I stedet har de uddelt pjecer på skoler og institutioner for at gøre det lettere at få kontakt til rådgivningen. Og det har hjulpet, oplyser chefpsykologen. »Det er vores indtryk, at vi har fået langt flere henvendelser. Det vurderer vi selv, efter pjecematerialet er kommet ud«, siger Vibeke Schmidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her