De praktiserende lægers venteværelser er fulde af raske mennesker.
De venter på at komme til lægen for at blive forsikret om, at de er så raske, som de føler sig. De skal have tjekket, at deres blodtryk eller kolesteroltal ikke er for højt, eller undersøges for sygdomme, de risikerer i fremtiden. De kommer i forebyggelsens hellige navn, men der er mange negative eller ligefrem skadelige virkninger af forebyggelsen. Og dem er der alt for lidt fokus på. En anden tilgang efterlyses Det mener en række praktiserende læger i en ny bog, hvor de stiller spørgsmålet: Kan sundhedsvæsenet skabe usundhed? Og svarer med et rungende ja. Problemet er, at sundhedsvæsenets tilgang til medicinsk behandling er blevet overført til behandling af raske, forklarer en af forfatterne, John Brodersen, postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. »Hvor vi accepterer, at medicinsk behandling kan gøre skade hos syge, fordi de ellers bliver mere syge og måske dør, så bør der være en anden tilgang, når det gælder raske. Men vi bruger samme tilgang, og så går det galt«, mener han. Skaber bekymring Som eksempel giver han brugen af hormoner i overgangsalderen. Herhjemme fik over 90.000 kvinder hormonerne, som også mentes at forbygge sygdomme. »Man medicinerede en naturlig overgangsfase hos raske, og nok havde de ubehagelige symptomer, men det viste sig, at behandlingen gav en øget risiko for blandt andet brystkræft. Der skulle vi som lægevidenskab ikke have anbefalet en behandling af raske på et så dårligt grundlag«, mener John Brodersen. Et andet eksempel er ifølge John Brodersen screening for brystkræft. Her har man screenet fra 1980’erne, men først fra slutningen af 1990’erne haft forskning, som viste de negative konsekvenser – nemlig, at når ét dødsfald af brystkræft forebygges, får 200 kvinder falsk alarm og bliver unødigt sygeliggjorte.
