Miljøstyrelsen ligner et tæskehold, der banker kommunerne på plads i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Så skarpt trækker formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Steen Gade (SF), sagen op, efter at pres fra styrelsen som beskrevet i Politiken har fået Mariagerfjord Kommune til at ændre praksis og stille mere lempelige miljøkrav til landbrug, der udleder til Mariager Fjord. Ekspert er kritisk Kommunen har hidtil ment, at strammere krav var nødvendige, for at EU’s habitatdirektiv om beskyttelse af sårbar natur kan overholdes, et synspunkt, der bakkes op af juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, som er ekspert i miljø- og EU-ret.
Han er også meget kritisk over for Miljøstyrelsens udlægning af de afgørelser, der træffes af den højeste instans på området, Miljøklagenævnet. Gade tager ekstraordinært skridt Den kritik er Steen Gade (SF) enig i.