Regeringen skal ryste op med 50 mio. kr. mere til eliteidrætten om året, hvis danske atleter i fremtiden skal fortsætte med at høste medaljer som hidtil ved olympiske lege og andre store begivenheder. Sådan lød budskabet fra formanden i Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF), Joachim B. Olsen, da foreningen i går havde indkaldt til stormøde i advokatfirmaet Kromann Reumerts lokaler i Sundkrogsgade på Østerbro i København. »Det er, hvad der skal til, hvis vi i fremtiden skal kunne følge med udlandet, hvor der for hvert år kommer flere penge i idrætten. Alternativet er, at der bliver længere mellem toppræstationerne og medaljerne ved OL«, sagde den for tiden rygskadede kuglestøder. Beløb på utilfredshed Dermed sætter han for første gang beløb på den utilfredshed, der har spiret blandt de danske topatleter, siden regeringen og Team Danmark indgik en ny rammeaftale for eliten for en god måned siden. Den giver i sin nuværende form Team Danmark et tilskud på 116 mio. kr. om året indtil OL-året 2012, hvor beløbet så falder til 106 mio. kr., fordi en særbevilling til talentudvikling udløber. Sportsfolk klar til kamp »Den aftale er rystende ringe«, siger Joachim B. Olsen, der kunne glæde sig over, at 40-50 kampberedte danske elitesportsudøvere havde valgt at deltage – alt fra mesterbokseren Mikkel Kessler og triatleten Rasmus Henning til bryderen Mark O. Madsen og Mads Reinholdt fra rosporten. »Vi er meget bekymrede for det her. Derfor er det vigtigt, at vi viser, at vi står sammen om det her. Sverige, Holland og England har oprustet med 20-30 procent om året. Det siger sig selv, at vi taber stort i det kapløb, hvis den her rammeaftale skal tages alvorligt. Og så kan vi ikke i fremtiden give de samme muligheder for ungdommen, som vi tidligere kunne. Simpelthen fordi man har skåret budgettet helt ind til benet«, siger Joachim B. Olsen, der finder opbakning i en analyse af støttekonceptet fra 2005 til 2008 fra Idrættens Analyseinstitut, Idan. Absurd beskæring Den konkluderede, at Danmark risikerer at miste terræn i jagten på medaljer, fordi en lang række lande øger tilskuddet til idrætten.
Derfor er det utilfredsstillende for de danske atleter, at regeringen med et niveau på 116 mio. kr. rundt regnet fastholder niveauet fra de foregående år. »Kravene til os bliver større og større. Konkurrencen i udlandet bliver større og større. Det er ikke godt det her. Alene det, at man skærer i støtten i et OL-år, virker helt absurd«, siger trampolinspringeren Peter Jensen, der har været på OL-holdet de seneste to gange – i Athen og Beijing. »Jeg ved godt, at der er skåret ind overalt i samfundet for tiden. Men vi må så bare gøre op med os selv, hvor meget vi vil idrætten, for i udlandet bruger man flere og flere penge på den, og de venter altså ikke på os«, siger den 29-årige Peter Jensen. »Skriften på væggen« Han er samtidig en af de udøvere, der for alvor føler karrieren vakle med den nye rammeaftale. Han frygter, at færre penge til idrætten kan koste ham støtten. »Hvis min støtte forsvinder, så er det skriften på væggen. Det er ikke, fordi vi får vanvittig meget i støtte, men det er lige præcis de penge, der gør, at tingene hænger sammen og jeg kan dyrke min idræt«, siger Peter Jensen. Ministeren afventer DEF’s bestyrelse sætter nu turbo på deres rundtur til de forskellige politiske partiers idrætspolitiske ordførere for at få mere i støtte. Kulturminister Carina Christensen (K) har gentagne gange afvist, at rammeaftalen med Team Danmark kommer til at forringe forholdene i dansk idræt, men samtidig er hun gået med til en undersøgelse, der skal sammenligne støtten til sportsgrenene sejlsport, roning, svømning, cykelsport og badminton i Sverige, Norge, Finland, Schweiz, New Zealand og Danmark. Den undersøgelse ligger klar 15. august. »Indtil den undersøgelse er færdig, så giver det ikke ret meget mening at fortsætte debatten«, sagde Carina Christensen til sagen for et par uger siden.
