Læsø, Samsø, Langeland og Lolland har ikke kun tilfælles, at de alle er ø-kommuner. Sidste år var de også blandt de kommuner, der i gennemsnit havde de højeste udgifter per folkeskoleelev.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
I toppen af skalaen var Læsø Kommune, der brugte 141.500 kroner per folkeskoleelev i 2023.
Gennemsnittet dækker dog over stor variation. I den anden ende finder man nemlig Kolding Kommune med gennemsnitlige udgifter på 64.000 kroner.
Forskellen skal ses i lyset af kommunernes forskellige geografi og befolkningssammensætninger. Det siger Maximilian Jerome Hueg, der er fuldmægtig hos Danmarks Statistik.
»Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter per folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever«.
»Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever«, siger han.
Kigger man på folkeskolen som helhed, tegner den sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter.
Dette tal har været nogenlunde stabilt siden 2012, skriver Danmarks Statistik.
Sidste år brugte kommunerne tilsammen cirka 62 milliarder kroner på folkeskolen.
Denne post omfatter også SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter.
Den største udgiftspost hos kommunerne er sociale opgaver og beskæftigelse. Denne post udgjorde sidste år 58 procent af de samlede driftsudgifter på 402 milliarder kroner.
Området består af en række underområder, der træller tilbud til ældre eller voksne med særlige behov samt dagtilbud og førtidspension.
ritzau
