En rapport fra Aarhus Universitet om konsekvenserne af bundtrawl kritiseres af flere forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som mener, at rapporten indeholder alvorlige fejl.
Rapporten fastslår blandt andet, at omkring 40 procent af bunddyrene i Kattegat dør i løbet af året som følge af bundtrawling. Og det er en af de konklusioner, forskerne fra DTU anfægter. De mener, at dødeligheden sandsynligvis er langt mindre, skriver Jyllands-Posten.




























