Ifølge Dommerforeningen er brugen af ansigtsgenkendelse i bekæmpelse af bandeskyderier og anden alvorlig kriminalitet et så indgribende retsmiddel, at det kræver ny lovgivning.

»Hvad kan det ikke udvikle sig til?«: Dommerne vil have kontrol med ansigtsgenkendelse

»Det er et meget indgribende retsmiddel, og vi har kun set begyndelsen«, siger landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, der mener, at strengere regulering af politiets brug er nødvendig. Illustration Tomas Østergren. Grafik: Freeepik
»Det er et meget indgribende retsmiddel, og vi har kun set begyndelsen«, siger landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening, der mener, at strengere regulering af politiets brug er nødvendig. Illustration Tomas Østergren. Grafik: Freeepik
Lyt til artiklen

Når politiet vil aflytte en samtale, kræver det en tur i retten. En dommer skal sige god for, at det vil kunne forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet, der kan udløse mindst seks års fængsel. Aflytning er så vidtgående et indgreb i menneskers privatliv, at der er nedfældet særlige betingelser i loven.

Men når det gælder den omdiskuterede brug af ansigtsgenkendelse, forholder det sig anderledes, og derfor vil domstolene have det reguleret, så det sker under retlig kontrol ligesom ved aflytning og ransagninger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her