Hvorfor skulle lovlydige borgere have noget imod at give politiet større adgang til ansigtsgenkendelse? Fordi ingen aner, hvor den teknologiske udvikling ender, siger direktør for juridisk tænketank.

Direktør for tænketank advarer: »En dag vil vi se tilbage og sige: »Hold da op – det var godt nok vidtgående««

Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, har en fortid som anklager og i politiet og vil godt tro, at ansigtsgenkendelse kan være effektivt. Men der er hårdt brug for regler, der giver borgerne en ordentlig retsbeskyttelse, siger hun. Foto: Signe Lægsgaard
Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, har en fortid som anklager og i politiet og vil godt tro, at ansigtsgenkendelse kan være effektivt. Men der er hårdt brug for regler, der giver borgerne en ordentlig retsbeskyttelse, siger hun. Foto: Signe Lægsgaard
Lyt til artiklen

Før Birgitte Arent Eiriksson blev direktør i den uafhængige tænketank Justitia, var hun gennem næsten 20 år ansat i politiet og anklagemyndigheden. Og med sine erfaringer fra den rå virkelighed vil hun bestemt ikke udelukke, at ansigtsgenkendelse kan være et effektivt våben mod den mest alvorlige kriminalitet.

Vi mødes på en bogcafé i Fiolstræde rundt om hjørnet fra synagogen i Krystalgade, hvor den nu afdøde Omar El-Hussein i 2015 skød vagten Dan Uzan fra det jødiske samfund. Dagen før havde terroristen slået til mod Krudttønden i København og dræbt filmmanden Finn Nørgaard, men hvem ved, om politiet kunne have reageret hurtigere, hvis de under den intense menneskejagt havde haft adgang til ansigtsgenkendelse og mere tv-overvågning?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her