Gennem mere end tre årtier gav Søfartsstyrelsen et afgørende forkert svar vedrørende styrelsens ansvar for at kontrollere passagerskibet ’Scandinavian Star’ før mordbranden i 1990, der kostede 159 mennesker livet. Det fremgår af en længe ventet rapport fra undersøgelsesgruppen Scandinavian Star Task Force.
Søfartsstyrelsen har gennem alle årene fastholdt, at det ifølge de internationale regler ikke var dens ansvar at foretage en kontrol af skibet inden dødsbranden, fordi skibet sejlede under Bahamas-flag. Og styrelsen kunne heller ikke kræve, at færgen ikke måtte sejle, før den havde kontrolleret skibet.


























