Folketingets partier bør nu samles om at give de overlevende og pårørende til de 159 omkomne på passagerskibet ’Scandinavian Star’ en officiel undskyldning og en økonomisk erstatning.
Det mener Enhedslistens Søren Søndergaard må være konsekvensen af den skarpe kritik af Søfartsstyrelsens manglende kontrol af skibets store sikkerhedsmæssige mangler, som undersøgelsesgruppen Scandinavian Star Task Force kom med fredag i en rapport efter to et halvt års undersøgelse.


























